Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Moderup
Intro
Moderup er nævnt første gang i et svært daterbart dokument. Dateringens ydre grænser er 1241-1439. Moderup nævnes her i formen Murope. Forleddet er måske en form af kvindenavnet Mothir, som er identisk med navneordet moder. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 240 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 77% opdyrket. Den høje opdyrkning medførte en høj hartkornstaksering 74 tdr mod 44 tdr i 1844 (og 38 tdr. i 1664). Byen havde i 1682 almindelig trevangsbrug. At dømme efter ejerlavsgrænserne er byen oprindelig udflyttet fra Hemmerslev. Siden er rydningsbyen Maderup udskilt fra Moderup. De to byer adskiller sig afgørende såvel hvad angår bytomtudformning som ressourcesammensætning. Medens Moderup er en typisk sletteby, hører Maderup hjemme i skovbygden. Moderup stjerneudskiftedes i 1785, og siden er 1 gård udflyttet. Godsejere og selvejere Skt. Knuds Kloster i Odense erhvervede 1 gård i Moderup af Kong Erik (?) og selv herefter besad kronen i 1537 2 gårde, hvoraf den ene var en selvejergård. I 1664 var ejendomsfordelingen stort set uændret, men efter krongodsets frasalg i 1700-tallet var byen i 1783 delt mellem Gyldensteen (7 egaliserede gårde) og Harritslevgård (2 gårde). Overgangen til selveje forløb ret sent, og endnu i 1844 var 2/3 af byen fæstegods. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen stiger drastisk fra 6 til 9 mellem 1688 og 1774 evt. i forbindelse med Gyldensteens egaliseringsprojekt. Ekspansionen muliggjordes af at gårdene i 1688 var meget store. Husene kommer ikke til at spille nogen rolle i byen og efter en opgang i 1845 var befolkningstallet i 1901 atter tilbage på 1787 niveauet.

Areal
240 ha heraf opdyrket 1688: 77%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1785

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, på nær et par enkelte marker en fuldt gennemført stjerneudskiftning.