Misthusum og Markmandshuset


Græssende køer i Ballummarsken. Foto: Hans Hagge


Den Svorne Vej i Ballummarsken. Foto: Henrik J. Møller


Markmandshuset i Misthusum i Ballummarsken. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Lige øst for Bredeåens gamle åløb, ”den døde arm” eller Gammelå, ligger en samling af værfter, det tidligere Misthusum. I 1809 opførtes markmandshuset til markmanden eller fårehyrden i Ballummarsken.

Lige øst for Bredeåens gamle åløb, ”den døde arm” eller Gammelå, ligger en samling af værfter, der tidligere har udgjort marskbebyggelsen Misthusum. Her lå engang 11 gårde på 8 værfter. Udgravninger i 1930erne har vist at de gård tilbage til o. 1200. Bebyggelsen blev ødelagt i stormfloden i 1634, som Skærbæk-præsten beskrev som ”Guds forfærdelige syndflod”. Hele byen blev ødelagt og 44 mennesker druknede. Et sag fortæller at et spædbarn drev helt til Fanø i sin vugge. Byen blev genopført, men i 1700-tallet begyndte indbyggerne at flytte ind på gestranden ved Hjemsted og Mjolden. En for en blev gårdene i Misthusum nedrevet, men endnu i 1781 boede der 13 familier i byen. I 1794 beretter kilderne at det sidste barn blev født her. Misthusum blev endelig helt forladt i 1814. I 1809 opførtes markmandshuset til markmanden eller fårehyrden i Ballummarsken. Han boede ude i sommerperioden. Huset faldt sammen i 1911, men genopførtes. Det nye hus brændte for nogle år siden, men blev smukt restaureret. Den Svorne Vej er grusvejen mellem Hjemsted til Misthuseum. Navnet kommer fra et gammelt sagn. Sagnet fortæller, at bønderne i Misthusum kom i strid med Skærbækbønderne om benyttelse af vejen. Det kom til en sag, og øvrigheden bestemte at hvis Misthusumbønderne stående på vejen sævrgede på at de havde gammel hævd på at færdes der, skulle de beholde vejen. Imidlertid havde bønderne hældt jord i deres støvler og kunne derfor sværge at de stod på egen jord. De begik mened og kom alle ulykkeligt af dage senere. Den tolvte bonde havde været forhindret, men han mødtes i marsken at en rytterskare, der skreg: ”Tolv var vi, elleve vi svor, og sammen vi til helvede flor”. De elleve bønder gik derefter rundt som spøgelser i marsken indtil en pige frelste dem. Hun havde som barn drømt at hun kunne frelse de elleve bønder, hvis hun kunne redde elleve mennesker fra selvmord. Efter et liv ude i verden vendte hun gammel hjem med udført gerning og frelste Misthusum-bønderne. Siden hed vejen Den Svorne Vej. Forfatter: Henrik J. Møller Litteratur: H. E. Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen H. E. Sørensen: Skærbæk kommune i gamle billeder. Fastlandssognene, Skærbæk 1997.