Minesprængning, Mary


Dampskibet MARY

Intro

Mary minesprængt 28. marts 1914 i Nordsøen og dele af besætningen blev reddet.

Da M. havde passeret Flamborough-Head Kl. 1½ FM. i 2 Sm.'s Afstd., blev Kursen sat SSØ., og Kl. 8, da Lodskud gav 36 m., blev den ændret til S.t.Ø. Kort efter at Lodskud Kl. 11 FM. paa 28 m. stødte M. paa en Mine, som eksploderede, og samtidig begyndte Forskibet at synke. Besætningen bjærgede sig i 2 Baade, og Kl. 1 EM., da M. sank, roede disse mod Land, men et Par Timer senere skiltes de, og den ene med 7 Md. om Bord blev den følgende Dag optaget af et Dampskib - "Juno" af Hull - som samme Dag landsatte de bjærgede i Grimsby. Den anden Baad, hvori ligeledes var 7 Md., blev, efter at den var holdt gaaende med Roning Natten over, om Morgenen d. 30. fyldt af en Braadsø, og Besætningen bukkede efterhaanden under af Kulde. Først den følgende FM. blev den eneste overlevende i bevistløs Stand bjærget om Bord i et engelsk Fiskerfartøj.

Markeringen på kortet er ikke den præcise angivelse af stedet for forliset/ulykken – den nøjagtige position kendes ikke.

Vejr: SV.lig Haard Kuling

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1914


Mary var en dansk damper med hjemsted i Esbjerg.Skibets fører var S. Sørensen. Skibet havde 14 besætningsmedlemmer. Skibet var ladet med Tømmer. Det var undervejs fra Hernösand i Sverige til Snoreham i England. Skibsreder var C. Andresen.

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1916


Af skibets 14 besætningsmedlemmer omkom de 6. Deres navne er: 1. Styrmand Bay Wilhelm Marcus Hansen (Sønderho), 2. Styrmand Hans Jørgen Baagoe (Thurø), Hovmester Alfred A. K. Helfer Sørensen (København), Letmatros Gustaf A. Forsberg (Gefle), Fyrbøder Guttorm Th. Petersen (Arendal), Fyrbøder Johan Valdemar Andersen (København).

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1916


Link til:

Søulykker i Esbjerg-området
Esbjerg Byhistoriske Arkivs bearbejdming af oplysninger fra Dansk Søulykke-Statistik 1893-1990 med relation til Esbjerg-området.


Dansk Søulykke-Statistik
Digitalisering af Dansk Søulykke-Statistik 1893-1996. Register over forlis og andre ulykker til søs med oplysninger om hændelsesforløb, omkomne m.m.