Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Minesprængning "Este"
Intro
Det tyske vagtskib "Este" minesprængtes d. 21. oktober 1939 i farvandet nord for Møn. I de næste dage drev omkomne tyske søfolk i land på de mønske kyster. D. 28 oktober blev de begravet på Stege Kirkegård.

Ulykken
Kort efter udbruddet af 2. verdenskrig 3. september 1939 begyndte den tyske marine at minespærre Øresund. Det var et nødvendigt skridt for at lukke den engelske flåde ude af Østersøen. Der blev etableret minefelt mellem Falsterbo og Møn, og gennemsejlingen var bevogtet af vagtskibe, som samtidig fungerede som lodser gennem minefeltet.

Ved middagstid den 21 oktober 1939 minesprængtes et af de tyske vagtskibe, VB701 "Este". Sprængningen blev registreret fra land, og en større redningsaktion blev sat i værk. Et stort antal lokale både deltog, deriblandt Nyord lodsbåd og postbåd, toldbåden fra Kalvehave, redningsbåden fra Klintholm og postbåden fra Lindholm. Den danske marine indsatte vandfly, og fra et af dem blev der observeret en redningsflåde med fire overlevende på Sækkesandet. Lokale fiskere hentede de fire tyske søfolk ind til Ulvshale, hvorfra de blev sendt til sygehuset i Stege. Senere dukkede den sidste overlevende op. Han var svømmet i land og havde fundet frem til et hus, hvor der var lys.

Den følgende nat var der etableret strandvagt langs nordkysten, men der kom ikke flere overlevende ind. I løbet af de næste dage drev i alt 28 omkomne tyske søfolk i land.

Ulykken afstedkom en stort anlagt propagandahøjtidelighed ved den efterfølgende begravelse på Stege kirkegård.

Efter begravelsen drev yderligere 4 tyske søfolk i land på Amager, Skåne og Stevns. Alle blev begravet i fællesgraven på Stege kirkegård.


Begravelsen
De tyske marinere, der omkom ved minesprængningen, fik en heltebegravelse på Stege kirkegård d. 28. oktober.

Begravelsen blev overværet of en stor tysk delegation med gesandt von Renthe Fink i spidsen. Både den danske hær og marinen havde udkommanderet et detachement soldater til æresvagt. Byens flagallé var rejst, og mængden af kranse, også fra lokale, var enorm. Kisterne førtes fra kirken til fællesgraven på Stege kirkegård.

Den store lokale deltagelse i højtideligheden, og især avisernes megt tyskvenlige dækning af begivenheden, er overraskende set med nutidige øjne, men før Besættelsen var der altså plads til medfølelse, også med tyske søfolk.

I 1944 blev fællesgraven sløjfet, og de tyske søfolk blev i stedet begravet på Vestre Kirkegård i København.


Litteratur

Kisterne i fællesgraven på Stege Kirkegård


Kisterne i Sankt Hans Kirke


Omkomne søfolk bringes i land ved Ulvshale Stenværks mole.


Kisterne føres ud af Sankt Hans Kirke


Begravelsesoptoget på Storegade.