Mindestenene ved Kirkeskovvej
Axel Steensbergs mindesten.
Svend Dyhre Rasmussens mindesten
Intro
Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening - Borupris’ Venner har rejst mindesten for de to personer, som har betydet mest for undersøgelserne af den forsvundne landsby Borup.
Mindestenen er rejst i 2000.
Professor Axel Steenberg (1906-1999) var født i Sinding i Vestjylland i en bondefamilie som den yngste af en børneflok på 6. Han begyndte også at arbejde ved landbruget, men efter to ophold på Askov Højskole kom han på studenterkursus og gik derefter i gang med en universitetsuddannelse. Den praktiske arkæologi lærte han som assistent hos professor Gudmund Hatt. Steensberg blev leder af Nationalmuseets 3. afdeling - Dansk Folkemuseum - og det var i denne egenskab han iværksatte undersøgelserne i Borupris, som kom til at løbe fra 1952 og med afbrydelser omkring 30 år frem. I 1954 blev han lektor i kulturhistorie ved Københavns Universitet. Fra 1959 til 1970 var han professor i materiel folkekultur (etnologi). Han udfoldede stor entusiasme for at delagtigøre lokalbefolkningen i resultaterne fra undersøgelserne i Borupris, og han oprettede foreningen Borupris’ Venner i 1978, hvor han ved foredrag og rundvisninger levendegjorde sine iagttagelser og delte sin viden.
Axel Steensberg har en omfattende forfattervirksomhed bag sig.
Stenen bærer indskriften:
Axel Steensberg
Professor, dr. phil.
1906-1999
Nederst er udhugget en vignet, som forestiller sten, der opvarmes i et bål med henblik på at stege kød i en grube. Vignetten er tegnet af Steensberg som logo for foreningen Borupris’ Venner.
Mindestenen er rejst i 1997.
Amatørarkæologen Svend Dyhre Rasmussen (1910 – 1974) gjorde i slutningen af 1940’erne en række iagttagelser i Kastrup Dyrehave, som førte til opdagelsen af den unikke landsby Borup fra vikingetid og tidlig middelalder.
I de følgende mange år forestod han undersøgelserne i marken, dvs. han ledede stikningen af de mange sten, som markerede de enkelte agre og den efterfølgende opmåling og indtegning på kort.
Takket være hans helt enestående iagttagelsesevne og fantasi samt hans omhyggelige rapporter er vi blevet beriget med en meget stor viden om landbruget i Danmark i perioden 1000 – 1200.
Svend Dyhre Rasmussen var en ener og en meget sammensat natur.
Der er i 2010 udgivet en biografi om Svend Dyhre Rasmussen med uddrag af efterladte skrifter.
Stenen bærer indskriften:
Svend Dyhre Rasmussen 1910 - 1974.
Hans Falkeøje så det, der var skjult for andre,
Fortidens agre i Borupris viede han sit liv.
Øverst på stenen er indhugget en spejdende falk.