Mindestenen for faldne i Første Verdenskrig (Sæd)
Mindesten i Sæd for Ubjerg sogns faldne i Første Verdenskrig. Foto: Henrik J. Møller
Intro
Stor mindesten rejst i 1925 for Ubjerg sogns faldne i Første Verdenskrig.
Ubjerg sogn blev hårdt ramt af første verdenskrig. Hvor mange fra sognet, der var med i krigen vides ikke med sikkerhed. Næsten alle familier havde dog ægtefæller, fædre, brødre eller andre nære slægtninge med i krigen. Første verdenskrig medførte store tab for sognets indbyggere selvom det ikke lå midt i en krigszone.
Fra krigens start blev alle våbenføre mænd indkaldt til tjeneste og mange af de indkaldte måtte således kone og børn og til dels deres landbrugsbedrifter for at drage en uvis fremtid i møde. Det varede ikke længe før de første kedelige nyheder om faldne ved fronten indløb. Disse sørgelige budskaber skulle nu løbende ankomme igennem 4 år. Alt i alt kom 34 mænd fra sognet eller mænd med nære slægtninge i sognet ikke tilbage fra krigen. Der var heldigvis også en del der overlevede, selvom nogle måtte tilbringe tid i krigsfangelejr eller på lazaret.
Til minde og til ære for de unge mænd, der måtte ofre deres liv blev der i årene efter første verdenskrig indsamlet midler til opsætning af mindetavler. I Ubjerg sogn blev der i kirken opsat en mindetavle over faldne med 20 navne, der havde været tilmeldt sognets folkeregister. I sæd blev der i 1925 rejst en mindesten, som udover de 20 navne indeholder 13 navne yderligere over unge mænd der havde tilknytning til Ubjerg sogn.
Litteratur: ”De kom ikke tilbage”, Jacob L. Tygsen, Ubjerg sogns kirkeblad Nr. 1- 6. årgang 1994