Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Mindestenen for slaget ved Brøns i 1849
Intro
Mindestenen for slaget ved Brøns i 1849. Da slog de lokale mænd på egnen slesvig-holstenske oprørere og skatteopkrævere på flugt fra egnen.

Mindestenen for slaget ved Brøns
Mindesten for slaget i 1849 er rejst ved den nuværende hovedvej A11. Den er rejst til minde om slaget mellem lokale bønder på egnen og nogle slesvig-holstenere, der ulovligt kom for at opkræve skatter ind til deres oprør imod den danske kongemagt.

Treårskrigen var et oprør fra tysksindede slesvig-holstenere imod den danske konges magt som hertug over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. De dannede en oprørsregering den 18/3 1848 under ledelse af Augustenborg-prinserne Christian August af Augustenborg og Frederik Emil August af Nør. Samtidig gik der rygter om at de havde lukket straffefangerne eller "slaverne" ud af tugthuset i Rendsborg, og at disse ville drage hærgende og plyndrende op gennem Jylland. Bønerne på Skærbækegnen rustede sig derfor til modstan imod dem.

Oprørsregeringen krævede skatter udbetalt og sendte opkræver ud for at hente pengene. Eller drog soldater ud og så måtte bønder betale for indvkarteringen. Sådan gik det i Forballum og Skærbæk i januar 1849. Men de blev fordrevet af landstormen igen.

Den 21/1 kom 62 dragoner og 150 jægere til Gasse. Landstormen samledes da i Brøns for at fordrive dem, men man var dog ikke stærk nok. Det kom til et regulært slag, hvor to soldater og fem landstormsmænd faldt. Tre faldt omgående og to døde senere. Det var Peter Chr.Engelstoft fra Rejsby, Søren Andersen, Ør.Åbølling, Didrich Jørgensen Sdr.Farup, Anders Thomsen Stavener, Haved og Anders Hansen Søndergaard.

Nogle år efter slaget fik man ideen til at rejse en mindesten. Ideen blev præsenteret for offentligheden den 25/7-1856 på årsdagen for sejren over slesvig-holstenerne på Isted Hede. Stenen blev indviet den 22/1-1859. Det var en meget stor festdag i Brøns. Hele byen var smykket med flag og ruilander. Ca. 2000 mennesker deltog.

Teksten blev forfattet af højskoleforstander og frimenighedspræst Cornelius Appel, Rødding. Der stod: For troskab mod konge og fædreland. Ej minde om en glimredag, kun om et trofast hjerteslag. Finansieret af lokale samt en række prominente personer.

Sisdt i 1800-tallet rejste det tyske mindretal og pastor Jacobsen i Skærbæk et modstykke til stenen på Brøns kirkegård, nemlig en mindesten for de faldne slesvig-holstenere. Den danske mindesten blev overtjæret af tyske soldater i 1918 til stor harme for befolkningen i Brøns. Stenen blev dog restaureret igen.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
H. Hofmand Nielsen: Mindestenene for træfningen ved Brøns. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 5, 1991, s.14-21.


Mindesmærket
Inskription


Type


Kategori


Datering rejst


Henvisninger


Litteratur

Mindestenen for slaget i Brøns i 1849. Foto: Henrik J. Møller