Mindesten over Aage og Hardy


Mindesten for Aage og Hardy. Foto Horsens Museum


To modstandsfolk der blev skudt og dræbt under en sabotageaktion er ligeledes mindet ved Bygholm. Billede: Jette Holst.


Modstandsgruppe fra Horsens i Maj 1945. Tilhører Frank Miller.

Intro

Den 4. maj 1945 - få timer før frihedsbudskabet lød i radioen - omkom de to drenge Aage og Hardy ved en voldsom mineulykke i Åbjergskoven.

En tragisk ulykke

Fatal leg
Mens resten af nationen gjorde sig klar til at fejre den genvundne frihed d. 4. maj 1945, kastede en voldsom ulykke i Åbjergskoven ved Bygholm Sø sine skygger over Horsens. To drenge, Aage Evald Andersen og Hardy Rex Nielsen på henholdsvis 12 og 13 år, mistede livet under en landmine-eksplosion, da de kravlede over et hegn og dermed befandt sig i et af tyskernes områder.

Horsens Folkeblad skrev bl.a.: "De to Drenge var bogstavelig taget blevet næsten udslettet ved Ulykken... Sammen med Falck foretog Vagtværnet i aftes en Eftersøgning på Ulykkesstedet, og gennem Fundet af nogle Tøjrester og en Lommebog har man kunnet fastslaa de to omkomne Drenges Identitet."

Reddet af tyske soldater
En tredje dreng ved navn Knud Panduro Christensen, slap med livet i behold, fordi han blev på den anden side af hegnet. De tyske soldater, der holdt vagt ved Bygholm Slot lidt derfra, indfandt sig hurtigt ved ulykkesstedet og fik den bevidstløse Knud kørt til hospitalet i en fart. Her blev han efterset, og man kunne konstatere, at han slap fra ulykken med en voldsom hjernerystelse og hudafskrabninger.
Politiet advarer Efter den tragiske hændelse, blev der i Horsens Social-Demokrat, trykt en advarsel:

"Minefare i Bygholm - Alvorlig Advarsel fra Politiet

Tyskerne har rømmet Bygholm, men undladt at demontere deres Landminer. Politiet har derfor bedt os rette en indtrængende Henstilling til Horsens Bys Befolkning om at undlade at færdes i Bygholm Park og Skovs tidligere afspærrede Dele. Berettigelsen af denne Advarsel understreges kraftigt af den uhyggelige Ulykke, der indtraf i Aabjergskoven forleden. Saa hurtigt, det er gørligt, vil der blive gjort Skridt til en Demontering af Minerne, og indtil det er sket, vil en Afspærring blive foretaget. Men Folk bør under alle Omstændigheder holde sig borte."


Horsens under besættelsen

”Agdas” forlis Tragedien i Bygholm skov var ikke den eneste mineulykke Horsens oplevede under krigen. Den 15. januar 1944 stødte Endelave-båden ”Agda” på en sømine i Horsens Fjord. Katastrofen kostede besætningen på 14 mennesker livet og var én af de værste ulykker for den danske skibstrafik under krigen. Hermed kom krigens grusomme realitet helt ind i stuerne i et lille samfund, hvor dagligdagen trods verdens tilstand, ellers gik sin vante gang. Hårdest ramt blev øen Endelave, hvorfra otte af de 14 dødsofre kom. Det var et voldsomt tab i forhold til øens befolkningstal på blot et par hundrede personer.
Folkesang på Bygholm En mere munter begivenhed fandt sted ved Bygholm Park den 1. september 1940, for her samledes 10.000 mennesker for at synge fædrelandssange. Det var en landsdækkende begivenhed, der blev kendt som alsangen og på landsplan deltog over 700.000 danskere. Dette gjorde man en gang imellem under besættelsen, for at skabe en national fællesfølelse. Klokken 18.00 den 1. september blev der over hele landet sunget Moders navn er en himmelsk lyd med radioen fungerende som forbindelsesled.
Bomber i Søndergade Natten til d. 21. december 1944 eksploderede to bomber i Søndergade. Den ene eksplosion fandt sted på hjørnet af Søndergade og Graven, og den anden i Søndergade 27. Til alt held kostede sprængningerne ingen menneskeliv, men trykket fra eksplosionerne raserede flere af gadens forretninger og knuste over 1000 ruder i privatlejligheder. Da glas under krigen var en mangelvare, blev man derfor nødsaget til at slå brædder op for at holde vintervejret ude.

Man har aldrig fundet ud af hvem de ansvarlige for bomberne var, men der gik dengang rygter om, at Schalburg-korpset nok havde en finger med i spillet. Schalburg-korpset skulle bidrage til at opretholde ro og orden og fremme en germanisering og nazificering af Danmark.


Modstand

Sabotage og ulovlige blade
I 1945 var der omkring 1250 registrerede modstandsfolk i byerne Horsens, Brædstrup, Odder og Nørre Snede. Deres missioner bestod bl.a. i at nedkastning af sedler, sabotage og selvfølgelig den illegale presse. En lokal udgave af bladet Frit Danmark blev fra slutningen af 1942 trykt i al hemmelighed i Horsens. Det illegale trykkeri havde hjemme hos et ægtepar på Hulvej og de nåede at trykke mere end 100.000 eksemplarer.

Risikable missioner
Ca. 240 af modstandsfolkene i Horsens og omegn blev anholdt af tyskerne. Halvdelen blev dog løsladt efter kort tid. De resterende måtte enten tilbringe resten af besættelsestiden i danske eller tyske lejre og fængsler. I alt omkom 14 horsensianere fra modstandsbevægelsen. Seks af dem døde i koncentrationslejre, og otte blev dræbt ved aktioner rundt om i Danmark. Fire blev dræbt i Horsens. Et hemmeligt gravsted På en sten opsat ved Bygholm er to modstandsfolk mindet. På denne står: Georg Walther Andersen og David Vang Jensen. Faldt her i kamp for Danmark den 10. februar 1945. De to modstandsfolk blev skudt under en sabotageaktion ved Bygholm og blev efterfølgende begravet af tyskerne i al hemmelighed. Gravstedet blev efter befrielsen udpeget til politiet af en polsk soldat, der af tyskerne var blevet tvunget i tjeneste. De pårørende kunne dermed få lov til at genbegrave deres kære.

En strategisk placering
Området ved Bygholm Sø var et par år tidligere blevet beslaglagt af tyskerne og inddraget til ammunitionsdepot. Det var almindeligt, at tyskernes militære områder blev afspærret af et pigtrådshegn, og der blev lagt landminer for at holde uvedkommende ude. Det var vigtigt for tyskerne at få Åbjergskoven ved Bygholm Sø under kontrol for at forhindre modstandsfolk i at komme frem til ammunitionsdepotet. Placeringen ved indsøen var også af strategisk betydning. Ved at afspærre store dele af skovområdet om søen, var det nemlig også muligt at fastholde kontrol af søen tæt ved byen.