Mindesmærker på Vestre Kirkegård


Mindesmærke 1. verdenskrig


Mindesmærke 2. verdenskrig

Intro

På kirkegården er der opstillet to mindesmærker. Den ene er fra 1. verdenskrig og den anden fra 2. verdenskrig.

Mindesmærket for de omkomne søfolk fra 1914 -1918 blev efter en indsamling opsat i december 1928.

Mindesmærket er en obelisk, opstillet på en lille forhøjning. På selve obelisken er navnene på de 20 forulykkede søfolk præget i sort skrift. Søfolk der var forhyret som kaptajner, styrmænd, hovmestre, matroser, kokke og en fisker og alle var hjemmehørende i Nordby.

På obeliskens mellemstykke står: ”Verdenskrigen 1914 – 1918”. På obeliskens fodstykke står der et par linjer,som er en lille omskrivning af et vers, der er anbragt på mindesmærket for Niels Juel i København: ”Fædre og Sønner har Dybet begravet. Takken dog stiger til Gud over Havet”.

Nederst på obeliskens marmor findes en svævende måge over oprørt sø. Det skal symbolisere, at hvor der var sket en katastrofe, hvad ofte skete under krigen, kunne en måge snart efter svæve over den oprørte sø, som om alt var som det skulle være.


Den 4.maj 1947 samledes 500–600 hundrede mennesker i et koldt blæsende vejr til afsløringen af monumentet for omkomne Fanø søfolk i 2. Verdenskrig. Nordby mistede 23 søfolk under denne krig.

Monumentet rejstes ikke kun for at mindes dem, men er også til minde for alle de søfolk Fanø har mistet på havet gennem tiderne. Monumentet er en rundbue i lys granit, med navnene på de omkomne ridset ind i stenene. Foran rundbuen står et stort kors.

Billedhugger M. Billeschou stod for udførelsen af monumentet.

Kilde:www.Mitfanoe.dk