Mindesmærke over svenskekrigen 1657-1660 i Jernbaneanlægget i Nakskov
Monument for Svenskekrigen i Nakskov
Jernbaneanlægget med monumentet
Jernbangegade set mod stationen. Mindesmærket ses til venstre.
Mindesmærket med én af kanonerne som tidligere stod i Rådhushaven.
Mindesmærket set mod banegården.
Én af de fire kanoner, har ikke noget med det oprindelige monument at gøre. De er ca 300år gamle og blev sidst anvendt 1843 ved salut for Christian den VII
Intro
I 1909 indsamlede en borgerkomite i Nakskov og på Vestlolland penge til at rejse et mindesmærke over 250-året for Nakskovs forsvar mod svenskerne i 1659.
Mindesmærkets historie I 1909 indsamlede en borgerkomite i Nakskov og på Vestlolland penge til at rejse et mindesmærke over 250-året for Nakskovs forsvar mod svenskerne i 1659. Man valgte arkitekt Ekberg til at udforme monumentet, og det blev indviet på en del af den gamle fæstningsvold. Det skete d. 5. maj 1910. Lolland-Falsters Socialdemokrat forbigik begivenheden totalt, men Nakskov Tidende havde en lang artikel dagen efter. Den bestod mest af borgmester Kirks tale ved afsløringen af stenen.
Selve arrangementet fandt journalisten fra Nakskov Tidende ikke videre heldigt. Byen havde været smykket med flag over alt, og pladsen ved monumentet var også festligt pyntet med flag. Der var rejst en lille talerstol ved siden af monumentet, men hele græsplænen var afspærret, og derfor var det kun de nærmeststående, der kunne høre hvad borgmesteren sagde. Borgerkomiteen overdrog monumentet til Nakskov kommune ved afsløringen, og borgmesteren lovede at man ville vedligeholde det.
På stenens forside findes Nakskovs byvåben og årstallet 1659. På de to sider findes Nørreherreds og Sønderherreds våben som tegn på, at også bønderne deltog i Nakskovs forsvar. På bagsiden findes inskriptionen: ”Rejst 250 år efter Nakskovs belejring 1. maj – 15. juli”
Monumentet er rejst som et minde om den 2½ måneder lange belejring og terrorbombning af Nakskov, som de svenske tropper udsatte byen for fra 1. maj til 15. juli 1659.
Nakskov lå dengang beskyttet bag fæstningsanlægget med høje volde, og var derfor svær at indtage for svenskerne. Derfor belejrede de byen og indledte et voldsomt terrorbombardement. D. 15. juli 1659 kapitulerede Nakskov efter 2½ måneds belejring. På det tidspunkt havde byen kun 4 tønder krudt tilbage, og de danske soldaterne havde ordre til kun at skyde, hvis de var helt sikre på at ramme.
Belejringen af Nakskov kostede livet for mindst 16 svenske officerer som blev begravet i kirken, og omkring 1800 menige svenske soldater. Danskerne mistede 81 mand, deriblandt 7 officerer, 25 borgere, 22 bøndersoldater og 5 fruentimmere, der arbejdede på volden ved siden af mændene. Kanonerne foran monumentet er opstillet i 1973, og har tilhørt Nakskov befæstning og Nakskov Borgervæbning. Kanonerne er fra omkring 1700. De er altså ikke fra Svenskekrigens tid i 1659. Der er tale om salutkanoner, og de har været flittigt brug af byen. Man ved, at der senest blev saluteret med kanonerne i 1843 til ære for Christian d. 8, da han besøgte byen. I 1859 markerede Nakskov 200-året for svenskernes angreb på byen, og man brugte så kanonerne til at krydre de romantiske festligheder med braget og krudtlugten fra kanonerne. Siden hen blev kanonerne stillet hen i den gamle rådhushave, sammen med 4 store kanoner. Da Rådhusets have blev nedlagt flyttede man de 4 små kanoner hen til svømmehallen på Elvej og de store til hjemmeværnsgården på Fastings Allé.
I 1973 flyttede stadsgartneren de 4 små kanoner til monumentet for Svenskekrigen. Èn af kanonerne blev stjålet i foråret 2010, men blev fundet igen i sommeren 2010. Alle 4 kanoner der derfor fjernet indtil videre. Det er vigtigt at de sikres for fremtidigt tyveri eller ødelæggelse. Det vides ikke om kanonerne bliver opstillet ved mindesmærket igen.