Mindesmærke for modstandskampen

Intro

Mindesmærket er rejst i den 4. maj, 1953 til minde om modstandskampen som helhed og for lokale dræbte modstandsfolk under 2. Verdenskrig.

I et anlæg tæt ved banegården er opført et mindesmærke, der illustrerer den danske jernbanesabotage under besættelsen. Det er udført i bronze og står på en plint af polerede stenblokke. Mindesmærket har form som et skrin med låg. Tanken fra kunstnerens side har sikker været at mindesmærket – som et skrin – skal indeholde og lagre minderne og alt det åndeligt positive i modstandskampen. Relieffet på mindesmærket forestiller en scene fra jernbanesabotagen, hvor en jernbanestrækning der løber gennem en kornmark er blevet sprængt. En sabotør ligger dræbt på skinnerne, og et stykke væk står en kammerat nedbøjet og chokeret. To markarbejdere er i gang med deres daglige arbejde på marken, og høster symbolsk frihedskampens resultater. Nederst på fodstykket står der: ”1940 1945”. Pengene til opførelsen blev samlet ind umiddelbart efter besættelsens slutning. Ud af 7 forslag blev Henrik Starckes ”Jernbanesabotagen” valgt. Mindesmærket blev afsløret 4. maj 1953.

I dagligdagen mærkede Fredericias indbyggere mest til besættelsen ved at skoler og institutioner blev besat af tyskerne. Omkring julen 1944 var kun gymnasiet og de private skoler ikke blevet overtaget. I begyndelsen af 1945 kom en markant strøm af tyske flygtninge til byen. Bag dem lå et Tyskland i ruiner, og mange var syge. Med dem fulgte også et behov for sygepleje og indkvartering. Det kunne blandt andet mærkes på Sct. Joseph, der var blevet indrettet som tuberkulosehospital. I starten af besættelsen var der nogenlunde roligt i byen, men efterhånden kom der konfrontationer mellem fredericianerne og de tyske soldater. Situationen eskalerede, og den 24. august 1943 var der generalstrejke i byen. I det hele taget blev modstanden mere synlig i Fredericia. I 1944 blev butikker med tyskvenlige indehavere saboteret, og samme år blev Fredericia et knudepunkt for jernbanesabotagen. Man ville blandt andet hindre tyske tropper i at blive sendt til Frankrig i forbindelse med den allierede invasion. En række lokale sabotører blev taget af Gestapo. Eksempelvis blev 10 sabotører anholdt den 3. og 4. marts 1945, og af dem blev 9 henrettet i Ryvangen i København 19. april det år. Det blev de sidste henrettelser af modstandsfolk inden befrielsen.