Mindesmærke i Skærbæk




Intro

28. maj 1955 rejste Fiskeriforeningen en mindesten i et lille anlæg nær Skærbæk Havn. Den er et mindesmærke for 3 fiskere, der døde ved bombesprængninger i Lillebælt i forbindelse med Anden Verdenskrig.

Mindestenen

Mindestenen bærer deres navne, fødselsår, dødsdato og følgende tekst: ”Strenge Kaar blev Eder givet Danske Mænd af Fiskerstand Kampens Indsats det var Livet Når I Stævnede fra Land”. Minerne var lagt ud af englænderne, og pudsigt nok var det tyskerne, der advarede fiskerne mod at sejle ud. Den første døde som følger af en minesprængning i september 1940, mens de to andre mistede livet i 1948.