Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Millinge
Intro
Millinge er nævnt første gang 1391 i formen Mildingne. Oprindelsen er usikker, men det kan være en afledning af vig-navnet Mildir, der var det oprindelige navn på den nærliggende Horne Krog. En anden mulighed er, at Millinge er afledt af tillægsordet mild i betydningen gavmild, ødsel.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1378 ha store ejerlav (incl. Steensgård og Østerby) var i 1688 55% opdyrket. Millinge og Østerby havde da integreret dyrkningsfællesskab i et trevangsbrug, og de to byer egaliseredes under et inden 1787. Østerby har nærmest karakter af en bydel, og de to byer lader sig ikke topografisk adskille. Millinge takseredes i 1684 til 110 tdr. htk. Byens skove takseredes i 1664 for 35 svins olden. Af det oprindelige ejerlav er Steensgård udparcelleret. Hovedgården var i 1494 på 18 tdr. skyldhartkorn. I 1684 takseredes hovedgården for 37 tdr. htk. I ejerlavet findes desuden 2 møller: Heden Mølle og Nørre Mølle, begge omtalt fra 1500-tallet. Millinge stjerneudskiftedes i 1818, og siden er omkring 10 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1393 pantsatte Steensgård med bl.a. Millinge. I 1494 ejede Steensgård imidlertid ikke mere end 3 gårde i byen, og i 1583 skriver Magdalene Emmiksen sig til Millinge, der altså må have rummet en mindre hovedgård. At dømme efter manglende skattefri ugedagstjenere i 1610 skattemandtallet har Steenstrup imidlertid atter erhvervet langt størsteparten af byen svarende til de 19 gårde og 10 huse, som hovedgården besad i 1664. Hvedholm havde de resterende gårde. I 1787 ejede Steensgård hele byen på nær en enkelt gård til Østrupgård. De to godser var imidlertid da samlet under stamhuset Hvedholm (senere grevskabet Brahesminde). Endnu i 1844 lå byen samlet under grevskabet, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 22 i 1688 til 17 i 1787 i forbindelse med en egalisering. Frem til 1903 synes gårdtallet atter at falde markant. Muligvis kan Steensgårds tilliggende være øget efter 1861-loven, der tillod udvidelse af hovedgårdstaksten i forbindelse med bortsalg af fæstegods. Den svage bebyggelsesekspansion fra 1787 til 1903 modsvares af en beskeden befolkningsvækst. I 1787 var gårdene egaliserede på et niveau à 6-6-0-0 tdr. htk. Egaliseringen foretoges under ét med gårdene i Østerby.

Areal
1378 ha. heraf opdyrket 1688: 55% Incl. Østerby og Steensgård

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1818

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning omkring byen ellers overvejende strimmeludskiftning.


Solbjerggård i Millinge. Billedet tilhører Svanninge Folkemindesamling.