Militærnægterlejren i Oksbøl


Luftfoto af Militærnægterlejrens hovedbygning set fra vest. Bemærk Flygtningekirkegården i øverste venstre del af billedet.


Oksbøl fra øst med Flygtningelejren i baggrunden. Vesterhavet i baggrunden og Præstesøen i øverste højre del af billedet.


Eksempel på militærnægternes nedbrydningsopgaver


Nye nægtere hentes på stationen i Oksbøl


Nægterne renser mursten


Nægterlejrens udstrækning

Intro

I 1949 stod de danske myndigheder med en flygtningelejr ved Oksbøl– overvejende en barakby, der havde huset op til 36.000 personer. Denne skulle nedbrydes og igen tilplantes som plantage.

Historie

''Hvorfor så militærnægterlejr?'' Så mange spor som muligt fra tyskernes besættelse skulle fjernes. Samtidigt var der et tiltagende antal militærnægtere. Det var måske fordi stort set alle mænd nu skulle aftjene deres værnepligt efter Danmark havde tilsluttet sig NATO i 1949. To fluer med et smæk: Det blev besluttet at indrette en militærnægterlejr med plads til op til 150 nægtere i dele af den tidligere Flygtningelejr. Nægternes skulle så i videst muligt omfang sløjfe Flygtningelejren. ''Opgaver og øvrige forhold.'' Militærnægterlejren oprettedes i 1949 dimensioneret til 180 nægtere. Højeste antal var ca. 150 nægtere. Mange af flygtningelejrens træbarakker blev solgt på roden til nedbrydning for køberens regning. Militærnægternes opgave var derefter at: Nedbryde 40.000 M2 gulve og fundamenter. Nedbryde 22.000 M2 træbygninger og 8.000 M2 stenbygninger. Rensning af 15.000.000 mursten. Optage 55 KM vand- og kloakledninger – i muligt omfang til genanvendelse. Nedbryde ca. 60.000 M2 vej. Tilbageregulere Skallebækken øst for Stausø ca. 15 KM nord for Oksbøl. Tyskerne havde under besættelsen udvidet denne til 20 M bredde, så den kunne virke som kampvognshindring. Endelig skulle flygtningelejr-området gøres klar til beplantning. _ fortsættes på fanen Øvrigt

Øvrigt

''Øvrige bemærkninger.'' Det var forudset, at arbejdet ville have en varighed på 4 – 5 år. Det tog 9 år. Både fordi nægternes arbejdsydelse var mindre end forventet – men også fordi der kom flere og hårdere opgaver end forudset. Militærnægterlejren bestod indtil september 1958. Som et kuriosum kan nævnes, at meget af fundamentrester m.v. blev anvendt som vejbefæstelse under dele af asfaltvejen mellem Søndervig og Nymindegab. Kilder: Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv – A276, læg 8, Petersen, Anders Bruno Blaamanns erindringer. Oksbøllejren gennem 50 år. Udgivet af Kommandantskabet i Oksbøllejren i 1979.