Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Midskov
Intro
Midskov er nævnt første gang 1488 i formen Meskow. Forleddet er sandsynligvis tillægsordet mithær, som betyder mid-. Halvøen hvorpå byen ligger, hedder skoven, og landsbyens navn angiver dens beliggenhed midt i denne skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Midskov synes anlagt ved skovrydning på et næs ud i Odense Fjord. Ejerlavet vurderedes i 1688 til 78 tdr. htk. og i 1844 85 tdr. Der var dyrkningsfællesskab med Mesinge. I 1806 nævnes det, at der er en del fiskeri om for- og efteråret. Halvøens navn Skoven vidner om tilstedeværelsen af omfattende husdyrressourcer, men ved udskiftningen var der kun overdrev tilbage. Godsejere og selvejere Odensebispen var i senmiddelalderen største lodsejer i byen med 7 gårde, hvortil kom kronlenet Eskebjerg (Scheelenborg) med 5 gårde og Mesinge kirke 1 gård. Ved reformationen må kronen således være kommet i besiddelse af noget nær hele byen. Et o. 1850 sløjfet voldsted med grave tæt vest for matr. nr. 11 kan have haft forbindelse med Odensebispens gods. Skønt kongen i 1603 bortsolgte Eskebjerggodset, var kronen dog endnu i 1664 største lodsejer. I 1806 var byens største lodsejere derimod Scheelenborg, Hverringe og Brolykke. Overgangen til selveje skete langsomt og var kun halvt gennemført i 1903. Landsbyens udvikling Det er vanskeligt at følge gårdtallets udvikling fordi en række (fisker-) bol (småbrug), regnes skiftevis som huse og som gårde. I det høje gårdtal fra 1664 er således inkluderet 9 sådanne småbol. Det reelle gårdtal har således i 16-1700 tallet ligget omkring 12-14. Overgangen til selveje fulgtes af en almindelig opgang i gårdtallet, medens hus- og befolkningstallet steg over normen. Vel som følge af fiskeriet var huse og småbrug allerede forholdsvis talrige i 1600-tallet. Gårdstørrelsen var forholdsvis lav i 1688. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
1034 ha heraf oprdyrket 1688: 37%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning.