Middelaldergraven ved Vinderslev kirke
Forsiden af det udsmykkede kors, ved middelaldergraven, på Vinderslev kirkegård.
Middelaldergraven ved Vinderslev kirke.
Klokken på bagsiden af det udsmykkede kors.
Kirkens tilmurede nordindgang (kvindeindgangen).
Kirkens tilmurede sydindgang (mandsingangen).
Intro
På Vinderslev kirkegård står to små stenkors, de udgør gavlene på en gammel romansk stengrav. Det er uvist hvem graven tilhører. Men populært er den kaldet "bygmesterens grav".
Stenkorsene
På Vinderslev kirkegård ligger en romansk stengrav i det sydøstlige hjørne, dateret til den tidlige middelalder o. kirkens opførelse. To små stenkors danner gavlene for graven.
Det vestligste kors (korset tættes på kirken) er dekoreret med små symboler og figurer.
På forsiden, der vender ind mod graven, ses en mand med en spids hat/hue(jødehat) og omkring ham er der værktøj, en armbolt, en kvaderstensmur samt en harpe.
På korsets bagside er der en klokke.
Korsets arme har et lille kors forenden.
Det andet kors er tilsyneladende uden dekorering.
Bygmesterens grav
Graven er populært kaldet "bygmesterens grav", fordi manden på korset kunne være en illustration af mesteren der stod for kirkebyggeriet. Men i teorien ved man ikke hvem der er begravet der.
Kains slægt
Søren Nancke Krogh, har i sin bog "Stenbilleder", tolket korsets udsmykning som symboler for Kains slægt. Da Kain er symbol for den jødiske synagoge og sommetider er afbilledet med en jødehat. Fem slægtled senere er brødrene Jubal og Tubal Kajin. Jubal ses som stamfader til alle harpe og fløjtespillere. Tubal Kajin ses som kobber og jernsmedenes stamfader. Symbolerne kunne således være Jubals harpe og Tubal Kajins værktøj. Så den gravlagte kunne være en af Kains efterkommere. Fra samme periode kendes der lignende illustrationer i England.
Adelsmand
Den populære lokale teori om ”bygmesterens grav”, har derfor sine svagheder. Den er dog logisk i sig selv, ser man bort fra parallellerne draget til de engelske stene.
Hvis den lokale version af historien er sand, så er graven bygget til en højt kultiveret person fra overklassen, som det ses ved de fleste kirkebyggerier.
Kirkens indre
Kirkens kor og skib er opført i den tidlige middelalder 1100-tallet (romansk tid) af fint tilhugne granitkvadere over skråkantsokkel. Skibets vestende har sansynligt fungeret som forhal eller dåbskapel og har muligvis haft et romansk tårn.
Døbefonden er fra romansk tid, det skulle efter sigende være et af de smukkeste eksemplarer af en løvefont.
Kirkens kalkmalerier pryder både hvælv og skib, hvælvene er ikke oprindelige men er fra 1500-tallet.
Kirkens ydre
Kirken har to fornemme tilmurede søjleindgange. Nordindgangen har tre søjlepar med billedsmykkede kapitæler samt tympanon med Kristus og to fugle. Kristus med fugle. Fuglene kan tolkes som menneskesjæle, der stiger til vejrs ved Kristus ord.
Sydindgangen har to søjlepar samt tympanon med løve/panter og ørn. Løven/panteren kan tolkes som Kristus og ørnen kan symbolisere evangelisten Johannes. Hvis der er tale om Johannes, kan det opfattes som en klar kirkepolitik henvendt til kættere. Da Johannes var den apostle der lagde størst vægt på, at folk skulle tro på, at Kristus eksisterede.
I tårnets murværk er indmuret en romansk hjørnekvader med løverelief.