Meyers Strømpevæveri

Intro

Strømpevæveriet blev oprettet af cand. phil Hermann Meyer i 1843 uden for Sønderport og ophørte efter en brand i 1844.

Industri

Den 8. december 1843 fik Hermann Meyer borgerskab som strømpefabrikant. Strømpevæveriet havde ni vævestole og 14 ansatte. Se også Dalgas Strømpefabrik.

Strømpevæveriet fik en meget kort levetid, idet der natten til den 10. juli 1844 udbrød en brand, som gjorde vævene mere eller mindre ubrugelige og ødelagde end del varer.

Branden gjorde en ende på strømpevæveriets eksistens og Hermann Meyer skiftede i 1845 sit borgerskab som strømpefabrikant ud med et borgerskab som købmand.