Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Mesinge
Intro
Mesinge er nævnt første gang omkring 1300 i formen Mesyng. Forleddet er mes, som enten betyder mejse eller vidjekurv. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Den middelstore adelby vurderedes i 1688 til 102 tdr. htk. Opdyrkningsprocenten var forholdsvis lav som følge af store overdrevsarealer. En Gammeltofte - formentlig vidnesbyrd om den vikingetidige forgænger for Mesinge - nævnes i Mesinge Mellemmark. Landsbyens placering ved kysten har muliggjort fiskeri, og i 1568 omtales i sognet 12 tiendeydende fiskere. Godsejere og selvejere I 1421 nævnes en væbner (-gård) i Mesinge, der i øvrigt domineredes af gejstlige besiddere. Til Mesinge kirke, præst og degn hørte 4-5 gårde, medens Odensebispen ejede 1 gård og kronen 4 gårde, der sammen med det øvrige Eskebjerg (Scheelenborg) gods i 1603 solgtes til adelig besidder. I 1664 var byens besiddelsesforhold endnu meget sammensatte. En selvejer Hans Krag ejede da foruden sin egen gård 2 andre gårde og 6 huse i byen (foruden 2 gårde og 2 huse i Midskov og 1 gård i Tårup). Overgangen til selveje foregik i flere tempi og var endnu knapt afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Gårdstallet var uforandret 11 fra 1610 til 1806. Som følge af overgangen til selveje steg det herefter markant. Hustallet var allerede højt i 1600-tallet, og det steg meget voldsomt i det 19. århundrede i overensstemmelse med den meget kraftige befolkningstilvækst. Gårdstørrelsen var forholdsvis høj i 1688, men forskubbedes som følge af udstykningerne i nedadgående retning. I det 19. århundrede kommer en vejrmølle til.

Areal
1034 ha heraf opdyrket 1688: 37%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Delvis mod vest og nord - ellers blokudskiftning.


Mesinge Kirke. Billede fra DIS Danmark


Bystævnet i Martofte. Billedet tilhører Erling Lykke