Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Mergellejerne ved Vester NebelIntroNord for Vester Nebel by ligger nogle søer, som er tidligere mergelgrave. Der er 3 store grave: Nebel sø, "Skallesøen" og søen nedenfor Ølufgård. Merglen blev udvundet 1916 og frem til ca. 1950. I forbindelse med gravene blev også anlagt mergelbaner.Nebel SøSøen opstod 1928 ved V. Nebel Mergelsselskabs opgravning af mergel. Da opgravningen få år efter ophørte, var der efterladt en stor sø. Denne henlå i mange år.
I 1960’erne oprettedes et åledambrug i søen, dog uden succes.
1968 blev søen købt af tømrer Thøger Nielsen fra Tarp i Bryndum sogn. Han grundlagde samme år et push-and-take fiskeri på stedet – dengang et af Danmarks første. Til held for Thøger Nielsen besøgte den danske konsul fra Flensborg søen, hvorefter der for alvor kom tyske gæster.
Søen blev solgt i 1970 og tilhørte forskellige. I dag forpagtes søen af værkstedsskolen ”Det gamle Mejeri” og fungerer fortsat som push-and-take fiskeri.
MergelgraveneFør 1940 lå store dele af Vester Nebel sogn hen i hede, og andre dele var sure jorder, som trængte til jordforbedring. For at få disse store områder opdyrket og i bedre kultur, var man nødt til at mindske jordens surhedsgrad. Det kunne gøres ved at tilføre kalk. Kalk kunne tilføres ved mergel, som kunne graves mange steder i området. Det havde man vidst i utallige år, og mergel var da også blevet gravet mange steder i sognet ved de gamle gårde. Problemet var, at det var et møjsommeligt arbejde, og det var store mængder, der skulle køres ud med hestevogn.
Løsningen blev at man oprettede mergelselskaber. Mergelselskabets formål var at hyre en entreprenør til at opgrave merglen og køre merglen ud til de respektive medlemmers jorder. Entreprenøren anvendte ofte polsk arbejdskraft, som forestod opgravningen, og merglen blev fragtet ud med små mergeltog, som kørte på baner, hvor sidesporene blev flyttet efterhånden som andre marker skulle have mergel. Når alle medlemmer havde fået mergel blev banen flyttet til det næste mergelselskabs område.
Det første mergelselskab i sognet var Rudholm mergelselskab, som blev oprettet 1912. Efter nogle års diskussioner om, hvor mergelgravningen skulle finde sted, endte det med, at man omkring 1916 påbegyndte mergelgravningen ved nuværende lille sø vest for Nebel sø. O. 1920 gravede man lejet ved ”Skallesøen”, som ligger ved Ølufgårdsvej 26
. Opgravningen foregik oprindeligt med håndkraft og udførtes af polakker, og merglen udkørtes på mergelbane til store dele af sognet og omegnen.
Banen gik dog ikke over åen. I 1928 oprettedes et nyt selskab, V. Nebel mergelselskab. Dette mergelselskab åbnede lejet ved nuværende Nebel Sø. Man anvendte stadig polsk arbejdskraft, dog anvendtes nu gravemaskiner med slæbeskovl. Merglen udkørtes fortsat ad mergelbane. Denne gang gik banen også over åen til Lifstrup
, hvilket betød at de store hedeområder blev merglet, og man åbnede adgang for opdyrkningen.
Et nyt mergelselskab opstod 1936, Ølufgårds og omegns Mergelselskab, som anvendte lejet nedenfor Ølufgård
. Man anvendte da lastbiler til udkørsel af merglen. Dette mergelselskab måtte dog lukkes omkring udbruddet af 2. Verdenskrig p. gr. a. benzinrationeringen. 1947 dannedes V. Nebel Mergelselskab 2, som også anvendte lejet ved Ølufgård. Fra 1950’erne blev mergel utidssvarende, idet man gik over til at anvende kalk.
2010 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
”Vester Nebel Sogn 1664 – 1990” Henning Jørgensen, 1991.
Litteratur
Vester Nebel sø. Fotograf: Jens Jørgen Christensen, Vester Nebel. Vester Nebel Sognearkiv.

Mergeltog ved Vester Nebel mergelleje ca. 1918. Fotograf ukendt. Vester Nebel Sognearkiv.