Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Meldgård i Vester Nebel sogn
Intro
Nebelvej 13. Matr 4a V. Nebel, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med Søagergård en af Nebels gamle helgårde. 1664 vurderet til 5 tdr 3 skp hartkorn. 1688 vurderet til 4 tdr 6 skp 2 fdk hartkorn.

Gården
På et tidspunkt blev gården delt i de to halvgårde, hver med 2 tdr 3 skp 1 fdk hartkorn. I 1844 blev gården vurderet til 2 tdr 7 skp 2 fdk ¾ alb hartkorn. Gårdens bygninger lå oprindeligt 400 m sydpå i Nebel
s gamle bymidte.
Meldgård tilhørte Ølufgård
frem til 1789 og blev da frasolgt til gårdfæsteren.

Fæstefoholdene før 1780’erne kan være svære at udrede. Nogle af fæsterne, som nævnes i det følgende kan have fæstet Søagergård
i Nebel (eller en af de andre gårde i Nebel), eller Meldgård kan have haft flere samtidige fæstere. Et gæt vil være, at gården i begyndelsen af 1700 tallet var fæstet af Jep Christensen. Hans første (?) kone døde 1726, hvorefter han året efter blev gift med Karen Madsdatter, som tjente på Ølufgård. Hun døde samme år i barselsseng. Jep Christensen blev gift kort tid efter tredje gang, men døde selv 1732. Hans enke blev derefter gift med Jørgen Sørensen/Jørgen Beck, som muligvis var fra Guldager sogn. Hun døde dog året efter i barselsseng. Jørgen Sørensen blev herefter gift med Anne Nielsdatter, kaldet Anne Lønne, en datter af Niels Lønne i Bryndumdam. De fæstede vistnok gården i mange år, men på et tidspunkt efter 1757 nævnes de ikke længere. De døde muligvis på gården, men p. gr. a. lakuner i kirkebogen, kan dette ikke bekræftes.

I mellemtiden var (vistnok) Jep Christensens søn af første ægteskab Hans Jepsen omkring 1739 blevet gift med enken Maren Pedersdatter i Nebel. Maren Pedersdatter var vistnok datter af Abel og Peder af Nebel. Hun var omkring 1729 blevet gift med Laurids Christensen, kaldet Laurids Made (fra Måde, Jerne sogn), som fæstede en gård i Nebel, muligvis Meldgård. Laurids Made døde 1737, og enken blev herefter gift med Hans Jepsen. Tilsyneladende fæstede også Hans Jepsen og hans kone Meldgård (eller en del af den).
Deres søn Jeppe Hansen blev 1770 gift med Dorthe Hansdatter fra Spangsberg, og de overtog fæstet af Meldgård. Jeppe Hansen og hans kone fæstede kun gården i få år og flyttede derefter over i et hus. Gården blev derefter fæstet af Jørgen Sørensens søn Niels (Christian) Jørgensen, som blev gift med Anne Jørgensdatter i 1786. Han frikøbte gården 1789, men døde allerede 1795, hvorefter enken året efter blev gift med Niels Jensen fra Bryndum.

Niels Jensen drev gården videre. Da hans første kone døde 1811, blev han samme år gift med Mette Nielsdatter fra Forum
. Selv døde han 1831. Enken blev da gift året efter med sin karl Frands Frandsen, som stammede fra Guldager Mølle.
Niels Jensen og Mette Nielsdatters datter Johanne Nielsdatter blev 1840 gift med Laust Jepsen fra Bryndum, som overtog gården. Hun døde 1855, og Laust Jepsen blev da året efter gift med Maren Hansdatter fra Vilslev sogn. Laust Jepsen udstykkede gårdens sydlige jord til en ny ejendom for den ældste søn og lidt jord til et hus.

I 1874 blev gården overtaget af sønnen af første ægteskab Jeppe Hansen Lauridsen, som 2 år efter blev gift med Maren Nielsen, en datter af Niels Mortensen fra matr. 6a
i Hygum. Hun døde 1881. Jeppe H. Lauridsen købte derefter Hygum Østergård
i 1883 og afstod gården til svogeren og halvsøsteren, Hans Martin Lauridsen og Johanne Lauridsen, som blev gift samme år. H. M. Lauridsen var fra Bryndum.

Også de nye ejere beholdt kun gården i kort tid, idet de 1889 fraskilte noget jord til en ny ejendom, Højtoftegård
, og flyttede derhen. Meldgård blev da overtaget af Johannes bror Hans Nielsen Lauridsen, som samme år blev gift med Esther Schmidt, født i Slesvig.

I 1898 flyttede den nye familie til Vr. Nykirke sogn og afstod gården til Bonde Knudsen Schmidt, der samme år blev gift med Marie Karoline Bech. Han var født i Brede sogn, men hans mor stammede fra Toftnæs i Alslev sogn. Marie var plejedatter hos Grethe Windfeld, Ølufgård. De drev gården i mange år og udstykkede 1940 gårdens jord (sammen med noget tilkøbt) til en ny ejendom for en søn.

Efter Marie Schmidts død 1947 blev gården samme år overtaget af sønnen Kai Schmidt, der også samme år blev gift med Karen Marie Sørensen, en datter af Thomas Sørensen, Schæfergård
.
De nye ejere drev gården videre. Jorden blev dog frasolgt 1970, og i 1987 flyttede de til Vester Nebel by.
Ejendommen har herefter tilhørt forskellige. I dag tilhører den Marie og Anders Hamming, som overtog ejendommen 1995.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

"Vester Nebel sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen 1991



Meldgård ca. 1930. Bonde Kn. Schmidt m. familie. Fotograf ukendt.