Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Matr 15a i Forum, Bryndum sogn
Intro
Forumvej 16. Matr 15a Forum, Bryndum Sogn i Esbjerg Kommune. Denne ejendom blev måske oprettet omkring 1787. Oprindeligt var der 2 skp 2 fdk hartkorn. 1844 blev ejendommen vurderet til 2 skp 3 fdk 1½ alb hartkorn. Stuehuset er muligvis det oprindelige.

Gården
Frem til 1794 hørte ejendommen ind under Elkjær, som tilhørte Ribe Hospital. Da Ribe Hospital frasolgte Elkjær
1794, blev matr. 15a solgt særskilt med 2 skp 2 fdk hartkorn af Elkjærs jord til bolfæsteren.

Før 1764 var dette sted formodentligt fæstet af den fattige Christen Jepsen. Hans kone Karen Nielsdatter døde 1764. Ved skiftet var der kun efterladt gæld, og Christen Jepsen var nødt til at sælge noget af sin afdøde kones tøj for at få råd til begravelsen. Efter skiftet overtog sønnen Hans Christensen fæstet, men det var sandsynligvis kun i kortere tid.

På et tidspunkt efter 1776 blev fæstet overtaget af Søren Christensen Smed fra Bryndum. Han havde 1776 afstået sin fæstegård i Bryndum til sin søn og overtog på et tidspunkt sammen med sin kone Karen Nielsdatter fæstet af nærværende ejendom. Søren Christensen Smed døde 1785.

Ved Søren Christensens død flyttede enken tilbage til Bryndum og afstod fæstet til Søren Christensen Kiær. Han stammede fra Toftnæs i Alslev Sogn og var 1784 blevet gift med Maren Lauridsdatter fra Sjælborg i Hostrup Sogn. Denne Søren Christensen var skrædder. De frikøbte ejendommen 1794. Maren Lauridsdatter døde 1799, hvorefter Søren Christensen blev gift 2. gang samme år med Mette Madsdatter fra Lifstrup
.

1823 blev datteren Maren Sørensdatter gift med Hans Hansen fra Ravnsbjerg i Guldager Sogn, der overtog ejendommen året efter. Maren Sørendatter døde allerede 1824, hvorefter Hans Hansen samme år blev gift med Margrethe Laugesdatter, en datter af Lauge Nielsen fra Elkjær. Hans Hansen var skomager, og Margrethe Laugesdatter væverske.
Sønnen Hans Laurits Hansen overtog ejendommen 1858, men var ikke bosat.

1863 Niels Christian Beck.

1865 blev ejendommen overtaget af Niels Peder Mortensen, en søn af Morten Sørensen fra matr 13
. Han var 1863 blevet gift med Mette Kirstine Mathiasen, som var født i Lejrskov; men hun var kort før giftermålet sypige hos søsteren på Elkjær. De havde boet på ejendommen siden giftermålet. Peder Smed, som han blev kaldt, var smedemester ligesom faderen og havde smedje på ejendommen frem til 1880’erne, da hans lærling H. O. Nielsen oprettede smedje på matr. 9a
. Hans kone døde 1883.

1894 Iver Madsen Iversen fra Janderup sogn. Gift 1897 med Kirsten Jensen fra Horne Sogn. Iver Iversen var snedker og bygningshåndværker.

De mageskiftede 1905 hus med Trine og Søren Peder Pedersen fra Nr. Forumvej 7. Søren P. Pedersen, der var søn af Anders Pedersen fra Forum Gammelgård
, var daglejer og tærskede bl. a. med plejl for folk. På sine ældre dage var han blind.
Deres eneste barn, datteren Ingeborg Pedersen, overtog ejendommen 1930. Hun var ugift og boede på ejendommen til sin død. Hendes plejedatter Alfrida Madsen, Esbjerg, overtog ejendommen 1969 og havde den til 1973, men var ikke bosat.

1973 blev ejendommen overtaget af sagførerparret Ulla og Jørgen Magnussen, Esbjerg. De var heller ikke bosat, men havde ejendommen som en lille lystejendom.

Nuværende ejere, Vibeke og Michael Norman Larsen, overtog ejendommen 1987 efter sidstnævnte.

2009 Yderligere oplysninger Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

”Forum-området 1664 – 1993” Henning Jørgensen 1993


Litteratur

Matr 15a i Forum. Trine og Søren Peder Pedersen. Fotograf ukendt.