Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Martofte
Intro
Martofte er nævnt første gang 1449 i formen Martofft. Forleddets oprindelse kan ikke afgøres med sikkerhed, men der er flere muligheder. Forleddet kan være afledt af ordet mar, der kan betyde enten hest eller lavvandet vig. Eller det kan være afledt af ordet marth, der kan betyde enten skov eller mår. Efterleddet er ’-tofte’, der betyder ’det af fællesskabet undtagne, til bebyggelse med mere beregnede areal, der tilkom hver gårdejer i en by.

Landsbyen
Landsbyens jordtiliggende Af det 492 ha. store ejerlav var 59% i 1688 opdyrket. Som det ofte er tilfældet med kystlandsbyer, var Martofte højt skyldsat i landgilde i forhold til opmålingshartkornet. Ejerlavet er flere gange blevet reduceret i forbindelse med hovedgårdsekspansion. I 1682 havde Scheelenborg således inddraget jord fra byen, og o. 1700 blev dele af byens jord lagt til Brockdorf. Kysten ud mod Storebælt var endnu omkring 1600 skovbevokset, og skoven sorterede under kronlenet Eskebjerg (Scheelenborg). Senere blev skovstrækningen afhændet til Hverringe. Som det er typisk for kystlandsbyer er også Martofte placeret i det inderste hjørne af ejerlavet. En Gammeltoft i Stoevang (1682) vidner formentlig om byens tidligere placering. Landsbyens udvikling og ejerforhold Allerede i 1449 hørte Martofte under Eskebjerg gods, der på dette tidspunkt var på adelige hænder. Byen bestod da af 9 gårde. Senere i 1400-tallet blev Eskebjerg kronlen, og i Jordebøgerne fra Lenet kan byens vækst følges. De nytilkomne enheder yder i begyndelsen ingen kornlandgilde, det var småbrug baseret på husdyravl og fiskeri. I 1568 hedder det at mange i sognet føder sig af fiskeri. I 1537 var der under Lenet 15 gårde (heraf 10 med kronafgifter) og 4 huse. I 1588 var der 19 gårde (heraf 11 med kronskyld) og 6 huse. Det ser ud til af Dalum Kloster tillige ejede en gård i byen i 1533. Fra 1588 til 1903 holder gårdtallet sig stabilt og Martofte forblev (stort set) samlet under Scheelenborg. Hustallet er allerede forholdsvist højt i 1600-tallet, men stiger herefter reelt først i anden halvdel af det 19. århundrede. Befolkningsvæksten i det 19. århundrede er i overensstemmelse hermed svag. De mange nytilkomne småbrug og huse i 1500-tallet afspejler kystzonenes fiskerimuligheder. Mellem 1588 og 1664 egaliseres bebyggelsen og mellemgruppen forsvinder. Den egaliserede struktur fastholdes endnu i 1903. Endnu i 1806 lå byen i dyrkningsfællesskab.

Areal
492 ha/ heraf opdyrket 1688: 59%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1805

Udskiftningstype
Lodderne omkring byen giver antydning af stjerneudskiftning, men ellers er den øvrige bymark inddelt i blokke.