Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Marstal Bondeby
Intro
Marstal er nævnt første gang 1514 i formen Maerstall. Ordet er identisk mednavneordet mar(a)-stall, der betyder hestestald.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 181 ha store ejerlav takseredes i 1868 til 28 tdr. htk. Området kaldes endnu i dag Skovlandet og i 1483 benævnes bebyggelsen 'am Holte'. Endnu i 1633 omtales den smukke skov, men omkring 1650 var den omhugget og gjort til agerland under Gudsgave. Marstal er således opstået som rydningsby. Da hovedgården Gudsgave oprettedes sidst i 1500-tallet nedlagdes bebyggelserne Drejby og Trovslykke, ligesom der formentlig er gjort et indhug i Marstal ejerlav. Havnebyen Marstal er formentlig begyndt som fiskerleje i 1500-tallet. I 1627 var der usædvanligt mange huse i Marstal formentlig i forbindelse med fiskerlejet. I løbet af 1700-tallet voksede Marstal fiskeleje til et egentligt søfarts- bysamfund af købstadskarakter. Byen fik egen kirke i 1736. Marstal by udsondredes i forbindelse hermed fra Bondebyen Marstal. Af ejerlavet er endvidere udparcelleret Pilegård. Marstal blokudskiftedes i 1772, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Marstal lagdes sidst i 1500-tallet under det nuoprettede nabogods Gudsgave, og byen var allerede egaliseret i 1627. Gudsgave nedbrændte i 1767 og hovedgården udparcelleredes. Overgangen til selveje skete i 1787. Landsbyens udvikling Muligvis er antallet af gårde i 1533 fejlagtigt lavt. Fra 1627 til 1706 nedsattes gårdtallet fra 11 til 7 i forbindelse med en ny egalisering. I 1627 var der 3 helgårde og 3 halvgårde, hvilket i 1706 blev til 7 helgårde. Mellem 1868 og 1903 steg gårdtallet atter til 11. Antallet af huse er meget højt i 1627 og 1706, hvor fiskerlejet Marstal er inkluderet. I det 19. årh. stiger hus- og befolkningstal voldsomt i forbindelse med Bondebyens inddragelse til forstadsbebyggelse. Gårdene var i 1868 ret små. Byen var klassevis egaliseret i 1627, og inden 1706 gennemførtes en egalisering på ét hartkornsniveau.

Areal
181 ha

Driftssystem


Udskiftningsår
1772

Udskiftningstype
Blokudskiftning store ret uregelmæssige blokke i figur.


Marstal Kirke. Billede fra DIS Danmark