Markedspladsen i Løgumkloster


Marked i Løgumkloster. Foto: Henrik J. Møller


Gøglermonumentet på Markedspladsen i Løgumkloster. Foto: Henrik J. Møller


Markedspladsen i Løgumkloster. Foto: Henrik J. Møller


Fra markedspladsen i Løgumkloster. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Markedspladsen i Løgumkloster var tidligere et vigtigt knudepunkt på Drivvejen - både for studehandlere, gæstgivere og gøglere.

Midt i Løgumkloster ligger den store markedsplads, der modsat mange andre steder er blev bevaret. Det skyldes nok det årlige Klostermærken, som endnu er fuldt i live. Markedspladsen blev endda forskønnet med lindetræer hele vejen rundt langs Vestergade og Markedsgade, bekostet af Sparekassen i 1873.

Klostermærken stammer helt tilbage fra 1681, hvor byen af Gottorp-hertugen fik ret til at afholde to markeder årligt, hvoraf det største afholdtes på Skt. Bartholomæus-dagen, den 24. august. Lokalt kaldtes markedet derfor for ”Bettemøsmærken”. Dengang var der op mod 1000 heste på marked og forskellige kramboder og forlystelser. Antallet af markeder udvidedes senere i 1781 til fem årlige markeder, fordi byens indtægter på kniplingshandel var gået tilbage. Siden gik det også tilbage for markedshandelen, men gøgleriet og forlystelserne blev holdt i live og dominerede til sidst fuldstændigt.

I anledning af 800 års jubilæet i 1973 blev der dog taget initiativ til at genoprette det gamle hestemarked, og man opnåede at få 500 heste til markedet. Det var så mange heste, at man besluttede at flytte markedet ud på engen syd for klosterkirken i de følgende år. Siden har markedet været en pæn succes og der siden og kommet andre dyr til, såsom geder og fjerkræ. Inde i byen fortsatte forlystelserne med at dominere fuldstændigt.

I forbindelse med Klostermærken var der også stort behov for overnatningssteder og beværtninger, og dem havde byen oprindeligt rigeligt af. Især var Løgumkloster berømt for sin gode Klosterpunch. Siden skrumpede antallet af hoteller og beværtninger ind i takt med markedet, så byen nu kun har et hotel tilbage. Man må derfor nu bruge forsamlingshuset (vandrerhjem) og refugiet som overnatningssted for de mange overnattende gæster.

I 1958 tog pastor Bork Hansen initiativ til en original aktivitet i forbindelse med Klostermærken, nemlig gøglergudstjenesten. Det faldt i god jord hos de mange tilstrømmende gøglere, skærslibere og sprittere. Siden har der også været afholdt særlige gøglerbryllupper under Klostermærken i Klosterkirken.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Jens Kristian Krarup: Løgumkloster – Guide gennem historie og nutid, Løgumkloster 1995
Frede Gotthardsen: Løgumkloster Kommune i gamle postkort, Løgumkloster 1997