Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
MariesmindeIntroNavnet 'Mariesminde' får samtlige landets arkæologer til at spidse ører, fordi der er gjort masser af spændende fund på denne gårds jord...Fundet 1862I 1862 var husmand Rasmus Pedersen ude at skære tørv, og da fandt han et stort bronzekar, men ikke nok med det, for inden i karret lå der 11 guldskåle. Fundet er fra yngre bronzealder, og karret er af sydøsteuropæisk (måske vestungarsk) oprindelse, mens skålene er fra Centraleuropa.
Tolkning
Karrene har nok været i religiøse ceremonier; man kan forestille sig, at der har været en slags ølagtig frugtvin i bronzekarret (sådan en drik var almindelig i bronzealderen), og at man har brugt guldskålene som kombinerede øser og drikkekar – de var nemlig forsynet med håndtag med hestehoved for enden. Disse håndtag var lokalt forarbejdede – dvs. nordiske. I bronzealderen havde man jo ikke det sociale sikkerhedsnet, som vi har i vore dage, så man måtte sørge for at komme til at stå sig godt med dem, der bestemte over frugtbarhed, overflod, liv og død – guderne. Engang havde man åbenbart meget at takke for eller meget at bede om, for man ofrede karrene i søen tæt ved, hvor man boede.
Fundet 2000I år 2000 blev der foretaget en arkæologisk udgravning, fordi Mariesmindeområdet skulle byggemodnes, og heldet tilsmilede atter nutidsmenneskene, denne gang i form af et gravehold fra Kertemindeegnens Museer (i dag: Østfyns Museer). Det begyndte i og for sig ganske beskedent med et ”stolpehul”, der var mørkere end de andre kulturlevn på gravningen. Da det blev gået over med metaldetektor, viste det sig, at det indeholdt store mængder bronze. Derfor blev fundet ikke gravet ud, men pakket ind i gipsgaze og bragt til konserveringsafdelingen, hvor det blev gravet ud.
Tolkning
Bronzerne viste sig at være en enestående samling genstand: en vulstring – en slags stor arm – eller benring med et unikt mønster, hvis anvendelse er så upraktisk, at den må have haft en symbolsk betydning: rigdom, religiøs... – smykkenåle af forskellig art, hals- og armringe og en lille økse samt nogle metalbarrer, hvis metallurgiske sammensætning ikke er helt klar. Dette fund har en helt anden karakter end det forgående, og det tolkes da også ganske anderledes, nemlig som en metalhåndværkers lager af færdige genstande og råmetal. Det er gravet ned i jorden af sikkerhedshensyn, og da der ikke var spor efter bebyggelse i metalfundets umiddelbare nærhed, må vi gå ud fra, at bronzesmeden nok har udvalgt sig et godt og sikkert sted lidt væk fra bopladsen. Hvorfor har han så ikke gravet metallet op igen? Er han kommet ulykkeligt af dage eller har han gået bandende og sværgende rundt og mumlet, at det må da være et eller andet sted lige her i nærheden…?
Fundet 2006I 2006 fandt amatørarkæolog Svend Amlund et smykke i forbindelse med den seneste udgravning i Mariesmindeområdet. Fundet, et smykke, er dateret til sidste halvdel af 900-tallet og dermed vikingetid. Smykket er i sølv og har været prydet med en ædelsten. Der er tale om et hængesmykke med volutmotiv.
Menneskene i området?Bronze- og jernalderens samt vikingetidens mennesker boede et eller andet sted lige i nærheden. Der er fundet flere steder med aktivitetsspor fra sen bronzealder, tidlig jernalder og vikingetid, men desværre ikke deciderede husrester. Jagten fortsætter.
Aktivitet, ja, men bopladser?
Der har været mennesker ved Mariesminde allerede før bronzealderen. Vi ved ikke, hvor de boede, men vi ved, hvor de ofrede. I Mariesminde Mose er der nemlig fundet en stenøkse, som var anbragt lige ovenpå søbunden. Der var tale om en øksetype, som ofte blev udset som offergave, og denne her var ikke engang helt færdig. Den er ikke lavet på stedet, for der var ikke flintaffald i nærheden, og da den ikke er færdig, kan der altså ikke være tale om en økse, som man har mistet under arbejdet. Der er altså gode grunde til at betragte den som en offergave.

Fund 2000: Vulstring.

Fund 2006: sølvsmykke, det såkaldte Mariesmindesmykke.

Kopi af Mariesmindesmykket fra 2006 med granat i midten.

Fundet 1862: Bronzekar og guldskåle. Foto: Kit Weiss, Nationalmuseet.