Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
MarielundsvejIntroMarielundsvej - indtil 1937 gik vejen til Fynsvej. Den sydl. del af vejen indgik i Ndr. Ringvej. Vejnavnet kom til at gælde hele strækningen ud til Pavillionen.
Artikel-MarielundsskovenMarielundsskoven
Marielundsskoven strækker sig fra Ndr. Ringvej i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for Skovmøllen, til Kolding Skov og Bramdrup Skov i nord. Marielundsskoven afgrænses ved Troldhedebanestien mod øst til Bornholmerkvarteret, hvor bækken krydser under banestien.Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.
Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer O.F. Kralund med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eindom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads”.
Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsret til området overladt af købmand H.W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabet flyttede 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven svandt og veje og gangstier blev forsømt indtil forskønnelsesselskabet blev interesseret.
Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred.
Skovens herlighed blev ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I 1997 fik anlægget en indgangsport bygget som efterligning af fordums indgangsparti. Stedet er kendt for sin svamperigdom.Artikel-Marielunds-pavillonenMarielunds-pavillonen
2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet den 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtmulighed for byens borgere. I begyndelsen var stedet for langt væk fra byen og det kneb med stedets økonomi. Med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en ny musikpavillon. I 1919 blev en ny pavillon indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.
Fra ca. 1910 til sidst i 1920’erne var Marielund byens mest yndede udflugtmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans. Kaffepuncher og romtoddyer indgik naturligvis også i regnskabet.
Med transportmidlernes og byens udvikling blev stedet dog efterhånden mindre attraktivt som udflugtsmål.
Den mest kendte vært er J.C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog til stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker, men giftede sig med apotekerens kokkepige – så var der sørget for både frikadeller og kartoffelsalat og den finere madlavning i Marielund. Bølling kunne trække sig tilbage fra restaurationen i 1905.
Restaurationens mest kendte gæst er uden tvivl digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven og boede der flere gange som gæst, vistnok under den forudsætning at der var bourgogne på bordet hver dag.
Restaurationen blev lukket 1967 . Bygningen var i en elendig forfatning og blev nedrevet januar-februar 1968. I 1991 blev bygget en naturskole på stedet under overskriften ”Hus på en dag” (13/9) i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.
Marielundsvej. Skovmøllens vindmølle. Kolding Stadsarkiv.
Marielundsvej. Pavillonen i Marielund. Kolding Stadsarkiv
Marielundsvej. Marielund. Kolding Stadsarkiv
Marielundsvej. Indgangsportalen til Marielund. Kolding Stadsarkiv
Marielundsvej. Garageanlæg i forbindelse med Skovmøllen. Kolding Stadsarkiv