Mariebjerg Kirkegård

Mariebjerg kirkegård. motiv fra dyrkningslandskabet

Mariebjerg Kirkegård belægning. Dette er en belægning der giver et meget grønt udtryk

Mariebjerg Kirkegård allé. Et af rummende med alléer. Det ellers meget plejede udseende bliver blødt op af blomsterne i græsset

Mariebjerg Kirkegård det vilde. Her er det mere skoven der kommer til udtryk dog uden at ligne at man er ude i skoven.

Mariebjerg Kirkegård hække. Her er vi et helt andet pleje niveau med formklippet hække. Dette er et mere stramt udtryk.

Intro

Mariebjerg Kirkegård blev anlagt i 1926-36 af G.N.Brandt. Kirkegården er i sig selv et kunstnerisk monument, men derudover har den betydning, fordi den forberedte det moderne gennembrud i havekunsten. Planen er klassisk klar og enkel, sammensat af en lang række kvadratiske gravrum. De er indrammet af takshække, og hækkene er kædet sammen af alleer. Den arkitektoniske orden er imidlertid sløret ved en bevidst associationsskabende uklarhed, som også er en væsentlig del af det moderne udtryk. I 2005 blev kirkegården indlemmet i Kulturministeriets kulturkanon. ''En moderne have'' G.N.Brandt organiserede Mariebjerg Kirkegård ud fra en nyklassicistisk tankegang. Hans æstetiske middel var at sortere. At rangere og lade flugte, dele og rubricere, frasortere og dele på ny. Brandt skabte sammenhæng mellem helheden og enhederne - kirkegården og gravstederne - ved at forme forskellige og afgrænsede rum til forskellige typer af grave. Hvert rum har sit udtryk i kraft af gravsten og planter. Inspirationen hentede han i dyrkningslandskabet, hvad der var usædvanligt på den tid. Ved at bruge grøftekanten og engen som motiver gjorde Brandt kirkegården til en moderne have, der gav plads for planters individuelle, selvregulerende liv ud over deres funktion som byggesten.