Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Marbæk Plantage
Intro
Plantningen af Marbæk Plantage blev påbegyndt i 1904. Her findes mange fortidsminder, bl.a. to fredede jernalderbopladser, hvor rester af huse og brolægninger er frilagt, samt et større fredet agersystem fra samme tid.

Plantagens historie
Historien om Marbæk Plantage

Marbæk Plantage blev anlagt af sagfører E.M. Hansen. I dag ejes plantagen af Esbjerg Kommune, som bl.a. har etableret naturformidlingscenter, naturlegeplads samt overnatningssteder. Udviklingen er sket, så de arkæologiske spor stadig ses i landskabet. I dag har området udviklet sig fra hedeegn til et rekreativt område med en varieret blandingsskov.

Plantagen anlægges

Sagfører E. M. Hansen (1848-1923) begyndte at opkøbe hedejorden i Hostrup Sogn sidst i 1890'erne. Der var tale om 1.791 tønder land hede og 238 tønder land ager. Jorderne var spredt over Tobøl, Hjerting, Kokspanggårde, Hostrup, Kokspang, Sjelborg, Kraunsø, Marbæk og Myrthue.

Anlæggelsen af plantagen var i høj grad Sagfører Hansens egen bedrift. Han ansatte arbejdere til at plante træer og drive landbrug fra Marbækgård, som han også købte. Beplantningen bestod mest af bjergfyr og sitkagraner, som er særligt velegnede til det hårde vestjyske klima.

Sagfører Hansens arv

Efter sagfører Hansens død blev Marbæk Plantage drevet af hans arvinger og senere et interessentselskab. De sørgede især for at holde plantagen ved lige, men inddrog ikke nye områder. Interessentselskabet begyndte at sælge små jordlodder ved stranden i Sjelborg, hvor der opstod en lille hyttekoloni. Hyttekolonierne i Marbæk og Sjelborg eksisterer stadig.

Da Esbjerg Kommune i 1938 købte området, var det især med henblik på plantagedrift, medens det rekreative formål var mere underordnet. Under Anden Verdenskrig fik kommunen da også udnyttet plantagen, og Marbækområdet har flere gange beskæftiget unge mennesker i perioder med stor arbejdsløshed, senest med søernes anlæggelse i 1970’erne. Esbjerg Museum har desuden udgravet enestående jernalderbopladser med brolægninger mellem husene, som stadig kan ses. Ved søerne ligger Restaurant Marbækgård.

Plantagedrift

Fra 1940 blev den oprindelige bjergfyr erstattet af mere produktive arter som rødgran og østrigsk fyr. Plantørerne afprøvede også douglasgran, cypres og banksfyr. Denne udvikling er fortsat, så Marbæk Plantage i dag er en blandingsskov med nåle- og løvtræer samt buske imellem hinanden.

Med Marbækplanens vedtagelse i 1969 kom en større plan, som kombinerede områdets arkæologiske betydning, den specielle natur og befolkningens behov for rekreative områder. I dag har Skoletjenesten i Esbjerg etableret en meget succesrig natur- og kulturformidling på Myrthuegård ud til Ho Bugt, hvor børn og voksne lærer om naturen og områdets historie. På Myrthuegård findes også en udstilling om områdets natur og historie.


Litteratur

Sagfører E. M. Hansen opkøbte omkring 1900 store hedearealer i Marbækområdet og skabte Marbæk Plantage. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005