Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Magtenbølle
Intro
Magtenbølle er nævnt første gang 1295 i formen Mactekbølø. Forleddet kommer af det tysk indlånte kvindenavn Maktild. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 369 ha. store ejerlav var i 1688 44% opdyrket. Ejerlavet takseredes i 1688 (incl. Laaninggårde) til 66 tdr. hartkorn og i 1844 til 59 tdr. hartkorn. I 1688 var vangesystemet et ekstensivt græsmarksbrug. Magtenbølle synes oprindeligt at have været en del af et meget stort (nu opløst) Vissenbjerg ejerlav. Enkeltgårdene Sellebjerg og Egelund, der på kortet er regnet med til Skallebølles ejerlav, er måske oprindelig udflyttet fra Magtenbølle.

Godsejere og selvejere
Modsat de øvrige landsbyer i Vissenbjerg sogn synes Magtenbølle aldrig at have rummet selvejere. I 1295 testamenterede adelsmanden Niels Hamundsen sin ejendom i Magtenbølle til et kloster i Assens. I 1383 ejede Ulfeldt familien gods i byen. Før reformationen var hele byen på 8 gårde foruden Laaninggård dog samlet under kronen, hvorunder byen forblev frem til den store krongodsauktion i 1764, hvor bønderne selv købte deres gårde.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde stiger mellem 1664 og 1688 fra 9 til 10 som følge af Laaninggårds deling. Igennem det 19. årh. fordobles gårdtallet. Antallet af huse er beskedent i 1600-1700-tallet, ligesom stigningen i hustallet igennem det 19. årh. er ret beskeden. Hele bebyggelsesekspansionen falder stort set fra 1774 til 1844, hvorefter der er stilstand frem til 1903, hvilket tillige afspejler sig i befolkningsvæksten. Magtenbølles 8 gårde var allerede egaliserede i senmiddelalderen. I tilknytning til byen lå Låninggård, der var dobbelt så stor (1664) 17 tdr. hartkorn som de andre gårde. Imidlertid deltes den store gård inden 1688. Som følge af den hurtige ekspansion efter overgangen til selveje opløstes den egaliserede struktur inden 1802.


Areal
369 ha heraf opdyrket 1688: 44%.

Driftssystem
Græsmarksbrug med tægter

Udskiftningsår


Udskiftningstype



Parti fra Magtenbølle, ca 1910. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.