Maglemølle


Billedet fra Gamle Maglemølle.


Billedet fra den gamle vandmølle.


Luftfoto fra Ny Maglemølle samt kanal.


Billedet fra Ny Maglemølle med et skib.

Intro

Maglemølle Papirfabrik var Danmarks store papirfabrik og bestod fra 1938-1971 af Gamle Maglemølle og Ny Maglemølle. Papirfabrikken var tidligere Næstveds store arbejdsplads. Maglemølle blev lukket, og i dag er der en række gamle fabriksbygninger tilbage.

Gamle Maglemølle

I 1875 blev den tidligere møllegård erstattet af Næstveds gamle vandmølle og en gammel mel- og grynmølle.

I 1889 blev Maglemølle-fabrikken del af De forenede Papirfabrikker A/S, der bl.a. omfattede Silkeborg Papirfabrik og Dalum Papirfabrik. Fabrikken har produceret avispapir og tapeter.

I 1894 brændte Maglemølle Papirfabrik, og dermed var papirfabrikkens maskiner ødelagt. Papirfabrikken blev genopført og havde i 1909 seks papirmaskiner og ca. 350 medarbejder. På dette tidspunkt havde fabrikken over halvdelen af den danske papirproduktion.

I 1929 fik fabrikken eget træsliberi som tilføjelse til det importerede råstof. Der var en stigende konkurrence på avispapirområdet, specielt den udenlandske konkurrence blev mærkbar. Det førte til indstilling af avisproduktion i 1930’erne.

I 1971 blev Gamle Maglemølle nedlagt og fungerede derefter kun som træsliberi. Papirmaskiner blev overført til anlægget af ”Ny Maglemølle”. Fabriksanlægget blev nedrevet i 1981, for at give plads til nye administrationsbygninger for Næstved Kommune.

Fabrikkens 63 meter høje skorsten havde været et berømt vartegn for Næstved indtil nedrivningen.


Ny Maglemølle

Byrådet og De forenede Papirfabrikker gik i forhandlinger, og i 1923-1933 blev planlagt et byggeri af den nuværende havn og kanal samt den private industrihavn ”Ny Maglemølle”.

I 1935 var aftalen mellem kommunen og papirfabrikkerne på plads og anlægsarbejderne blev påbegyndt. Den 21. maj 1938 blev havnen officielt indviet med deltagelse af kongeskibet Dannebrog.

Ny Maglemølle blev opført 1936-1938 efter tegninger af arkitekten Knud Henningsen (1881-1941), som var specialiseret i industribyggeri. Papirfabrikken var et rationelt fabriksanlæg og var planlagt til at blive en af De forenede Papirfabrikkers ledende fabrikker. Der blev lagt vægt på lys og luft i bygningerne, og fabriksområdet blev udvidet med nye fabriksafsnit og kontorbygninger.

Råvarerne blev leveret fra den 350 m lange lavkaj med kransport til fabrikken. I fabrikken blev de forarbejdet til papir i hollænderiet og i shedtagehallerne. Derefter blev papiret transporteret ud i landet via et godsspor i fabrikkens anden ende.

I 1992 blev Ny Maglemølle som producerende virksomhed nedlagt. Der er kun afsværtningsanlægget tilbage, som stadigvæk leverer råstof til Dalum Papirfabrik i Odense.


Maglemølle i efterkrigstiden

Under 2. verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark i 1940 måtte Maglemølle gemme de planlagte udvidelser til efterkrigstiden. I årene 1950 og 1960 blev installeret de to nye papirmaskiner PM 10 og PM 13. På dette tidspunkt var Maglemølle Næstveds største arbejdsplads og begge fabrikker var aktive.

Der blev produceret emballagepapir, posepapir, tapetpapir, forskelligt kulørt papir og trykpapir. Papirfabrikkerne havde en arbejdsdeling, og hver fabrik fik egne arbejdsområder. Maglemølles domæne blev kreppet papir, toiletpapir, servietter og køkkenrullepapir. Det kreppede papir blev solgt som varemærket Tapiren.

I 1970’erne fik man større omtanke på miljøområdet. Genbrugspapir blev et nyt område for papirfabrikkerne i 1980’erne. Maglemølle planlagte et genbrugsanlæg, som skulle udføre processen at forvandle returpapir til nyt genbrugspapir.

I 1990 blev De forenede Papirfabrikker overtaget af den svenske koncern Stora Papyrus AB. Svenskerne var ikke interesseret i genbrugspapir.

I 1992 tog svenskerne beslutning om, at papirmaskinerne ikke var egnet til produktion af genbrugspapir i høj kvalitet. Produktionen blev placeret på Dalum Papirfabrik. Maglemølle blev i samme år lukket.


Historie om den gamle vandmølle

Historien om Maglemølle går helt tilbage til middelalderen. I 1135 blev vandmøllen ved østsiden af Suså nær købstaden Næstved nævnt i forbindelse med Peder Bodilsens mor Bodil. Hun skænkede vandmøllen til benediktinerklosteret Skovkloster.

Bodils Mølle er også Danmarks første vandmølle, som bliver nævnt i en skriftlig kilde. Maglemølle betyder ’Den Store Mølle’. Det latinske ord magnus, på dansk magle, betyder stor.

I 1650 havde Maglemølle fire kværne og var formodentlig Danmarks største vandmølle. Vandmøllen fungerede helt op til 1800-årene.

I 1873 blev den stærkt forfaldne møllegård købt af et konsortium af store papiraftagere (Gyldendal, Reitzel) og nogle store københavnske bogtrykkerier. Derefter blev møllegården nedrevet.