Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
MaderupIntroMaderup er nævnt første gang 1392 i formen Madrupæ. Forleddet er math, der betyder mose eller made, sigtende til de store moseområder syd for byen. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 277 ha store ejerlav var i 1682 53% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med Maderups placering på tærsklen til skovbygden. Ejerlavets sydlige del domineres af skov og engpartier. Bytomtens løst opbyggede præg er ligeledes et typisk skovbygdetræk. Maderup må betragtes som en udflytter-rydningsby fra Hemmerslev - sandsynligvis med Moderup som mellemled. Maderup takseredes i 1684 til 57 tdr. htk., men på grund af meget lave boniteter nedsattes taksationen til 40 tdr. i 1844. Maderup havde i 1682 treårig rotation men 4 vange.
I 1492 slog et tingsvidne fast, at der ikke af arild havde været vangelag mellem Maderup, Labølle, Vierne og Farsbølle. Et marknavn Maderup Gammeltofte vidner formentlig om landsbyens tidligere beliggenhed. Byen blokudskiftedes i 1790, men på grund af den løse struktur var det ikke nødvendigt at udflytte nogen af gårdene.
Godsejere og selvejere
I 1300-tallets slutning nævnes en væbner Fin Pedersen i Maderup. Denne Maderupgård synes sønnen Gøde Findsen at have pantsat i 1448. Herfra gik den til Gyldenstjerne familien og ved et skifte i 1520 fulgte den Enggård (Gyldensteen). Muligvis lader gården sig endnu identificere i 1664, idet en af byens gårde da ansættes til 17 tdr. htk. En anden gård i byen optrådte i 1504 på skiftet efter Ermegård Frillesdatter.
Kronen var i 1537 i besiddelse af 3 selvejergårde. I 1664 var der endnu 2 selvejergårde tilbage i byen, men herlighedsretten til den ene var dog på private hænder. I øvrigt var byens besiddelser fordelt på adskillige lodsejere. I 1700-tallet samledes hele (?) byen under Gyldensteen, der i 1783 besad 8 uegaliserede gårde (heraf 1 på 15 tdr. hkt) og 1 hartkornshus. Overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1844.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde er stort set uforandret fra 1511 til 1903, medens hustallet ekspanderer voldsomt frem til 1844. Befolkningsvæksten i det 19. årh. er af normal omfang. Gårdene var i 1688 forholdvis store - byen synes aldrig egaliseret. Maderup Vindmølle er nu flyttet til Den Fynske Landsby.
Areal227 ha heraf opdyrket 1688: 53%DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1790UdskiftningstypeBlokudskiftning.
Vindmølle i Maderup. Set fra vejen, der fra ejeren gårdejer H.P. Duus's gård i Maderup fører ud til møllen.
Gårdejeren med familie og karl. Maderup. Ca. 1906
Stereofoto. Maderup, lille stråtækt hus, gammel kone med kurv over armen.
Maderup Vindmølle. Nu i Den Fynske Landsby.