Mølleporten


Mølleporten 2008


Mølleporten set fra Storegades forlængelse. På tårnets ene side ses den tilbyggede accisebod.


Al trafik østover fra Stege foregik gennem Mølleporten. På tårnet ses et skilt med den manende tekst: "Kør langsomt"


Farvelagt postkort fra o. 1915.


Stege voksede meget langsomt udenfor sit forsvarsanlæg. Her er et kik ud gennem Mølleporten o. 1915, der er stadig kun få huse uden for volden.


Mølleporten og Empiregården udgør en markant afslutning på Steges hovedgade.


Peder Jensen Resens kort over Stege

Intro

Mølleporten er den ene af kun to bevarede byporte i Danmark. Den anden er Vesterport i Faaborg.

Historie

Mølleporten nævnes første gang i Stege Bys Bog 1531, men er formentlig opført sidst i 1400-årene som en af tre porte ved indfaldsvejene til Stege. Porten fik sit navn, da den lå for enden af det tidligere Møllestræde, der lå ud til Møllemarken, hvor de fleste af byens møller lå.

Tårnet er bygget i munkesten med bånd i kridtsten, en af disse bærer årstallet 1674. Det markerer antageligt en restaurering af tårnet. Tårnet var formentlig ikke forsynet med tag oprindeligt, men muren har sikkert været afsluttet af murtinder.

I perioden, hvor den kongelige hestgarde under ledelse af von Plessen var udstationeret på Møn, indrettedes der et fængsel i tårnet med to lyse og to mørke fangehuller. Lokalhistoriker og højskolemand Frede Bojsen skriver i sin mønshistorie om en bonde fra Borre, Hans Knudsen Væver, der sad i Mølletårnet 32 uger ”i det mørke hul, krumsluttet i jern”. Han blev løsladt, da kongen ventedes til øen ”men havde endnu 10 år efter mærker i fødderne af jernet”.

Til brug for toldbetjentene, der opkrævede konsumption, d.v.s. en afgift på varer der føres ind i byen, blev der sidst i 1700-årene bygget en accisebod op af tårnets sydside. Efter konsumptionens ophør 1852 blev boden revet ned i 1896.


Fredning

Stege byråd besluttede 1873 at rive Mølleporten ned, da den var i vejen for den stigende trafik på landevejene, og Stege Kommune heller ikke havde råd til at betale for en tiltrængt renovering.
En komité bestående af pastor F.E. Bojsen, folketingsmand Frede Bojsen, gdr. C. Carstensen, forretningsfører C. Hage, læge A Hørring, smed C Nielsen, lærer K. Pedersen, telegrafbestyrer P. Petersen, amtsforvalter H. Reinsholm og gdr. M. Strandskov fandt, at der måtte gøres en anstrengelse for at få bevaret dette ”højst interessante og i sin art enestående bygningsmonument”, der ”tillige afgav prydelse for Stege”. En indsamling blev sat i værk, og takket være komitéens indsats blev nedrivningen opgivet. Efter en restaurering ved Nationalmuseet 1892 blev tårnet fredet 1895.

Efter nedrivningen af acciseboden i 1896 blev den udadgående trafik ledt uden om tårnet, og i 1988 blev tårnet lukket for al gennemkørende trafik.