Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Måre
Intro
Måre er nævnt første gang 1414 i formen Morw Gade. Forleddet er sandsynligvis navneordet marth, som betyder skov. Efterleddet er ’-høj’, der betyder gravhøj.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkring 1800 895 ha store ejerlav var i 1682 46% opdyrket. I forbindelse med en egalisering af samtlige gårde på sogneniveau i 1781-84 forrykkedes skelforholdene imidlertid noget, hvorfor opdyrkningsprocenten må tages med forbehold. Tidligere udgjorde bækken mellem Herrested og Måre ejerlavsgrænsen og samtidig skellet til Herrested birk. I 1633 blev Måre lagt ind under birket, der samtidig omdøbtes til Ravnholt birk. Af det store ejerlav udparcelleredes 3 torper. Tyderup, Sebbedrup og Atterup samt enkeltgårdene Bøllemose og Ravnholt. Tyderup og Sebbedrup nedlagdes atter i senmiddelalderen, medens Ravnholt hovedgård først i 1600-tallet inddrog halvdelen af jorden fra Atterup og flyttede de resterende gårde til Måre. Enestegården Bøllemose nedlagdes ved samme lejlighed. I Måreskov udskilte Ravnholt i midten af 1500-tallet enemærket Ruerne (senere Sofienlund) og i 1800-tallet inddrog Ravnholt hele Måreskov under sit ejerlav. Måreskov var indtil udskiftningen et stort overdrevsområde. Måre havde i 1682 trevangsbrug og takseredes i 1684 til 152 tdr. htk. Skovene var betydelige. Måre blokudskiftedes i 1797, og siden er 15 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere Besiddelsesforholdene var i senmiddelalderen meget spredte. Under Nyborg len hørte i 1537 1 selvejergård og 1 kirkegård. Gelskov havde i 1509 2 gårde i Måre. Nabohovedgården Ravnholt genoprettedes som hovedgård omkring 1500. I 1544 erhvervede hovedgården sin første gård i Måre. I 1580 var man nået op på 7 gårde og i 1630 var hele byen: 23 gårde og 13 huse samlet under hovedgården. Måre forblev samlet herunder indtil overgangen til selveje satte ind i det 19. årh. I 1903 var den så godt som afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde steg fra 19 i 1572 til 23 i 1630 som følge af indflytningen af en del af Atterup by. Herefter var gårdtallet konstant frem til 1802. Overgangen til selveje ledsagedes af en beskeden stigning i gårdtallet, medens hus- og befolkningstallet ekspanderede i normalt omfang. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen egaliseredes første gang mellem 1664 og 1682. I 1768-69 foretoges en ny egalisering og i 1781-84 egaliseredes samtlige gårde i sognet på et hartkornsniveau. I 1802 bestod byen af 23 fæstegårde a 7 tdr. 2 skp. htk. (heraf 9 udflyttede) og 24 huse.

Areal
895 ha. heraf opdyrket 1688: 46%. 1844 matriklen for denne by er ikke korrigeret hvorfor antallet af bebyggelsesenheder synligvis er for højt sat især hvad angår hustallet. 1845-folketællingen angiver 25

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning. 4 gårde udflyttet i 1783-1791 uregelmæssige blokke i størrelse og figur.