Løgumkloster Flække
Klostergade i Løgumkloster. Foto: Henrik J. Møller, 2004. Tønder Museum
Kniplingstrådfabrikken fra 1700-tallet. Foto: Henrik J. Møller, 2005. Tønder Museum
Stinnes Hus. Her boede Stinne me æ bibel. Foto: Henrik J. Møller, 2005. Tønder Museum
Kong Frederik IXs klokkespil i Løgumkloster. Foto: Henrik J. Møller, 2004. Tønder Museum
Intro
Løgumkloster by voksede i løbet af senmiddelalderen frem ved cistercienserklostret fra 1173. Byen var i 1700-tallet centrum for kniplingsproduktion. I dag er Løgumkloster dog mere kendt for det religiøse miljø.
Byens struktur
Løgumkloster by nævnes første gang i 1546, som Løgumklosterbu, og i 1548 som Closterdorp. På det tidspunkt boede der seks fæstere i byen, samt fem mænd og en enke. Bydelen Starup østligst i Løgumkloster nævnes dog allerede første gang i 1492. Den ældste bebyggelse er dog landsbyen Løgumgaarde omkring Nørre Løgum kirke, der blev opført i begyndelsen af 1100-tallet. Tidligere kaldtes kirken for ”Sogn kirke” og byen for ”Sogn”. Løgum eller Lø herred nævnes allerede før 1100, som et selvstændigt len under Trøjborg Gods.
Efter klostrets nedlæggelse og omdannelse til et amt fik administrationen hjemsted i Løgumkloster by, og det blev derfor denne by, som voksede sig stor. I 1607 var der 19 gårde og 33 husmænd i byen, og efter at byen fik status som flække, begyndte tyske håndværkere at slå sig ned i byen, og samtidig fik byen også sin egen garnison.
I 1739 blev Løgumkloster til et selvstændigt sogn med klosterkirken som sognekirke, og Nørre Løgum kirke blev sognekirke for Nørre Løgum sogn. Løgumklosters status som flække betød at byen på mange måder lignede en købstad. Byen havde sit eget bystyre og en borgmester og der var næringsfrihed i byen for håndværkere og handelsmænd. Omkring 1780 var der 121 huse, 172 familier og ca. 600 indbyggere i Løgumkloster. Allerede omkring 1840 var indbyggertallet blevet fordoblet. Ind i mellem blev byens fremgang dog også standset. F.eks. af de store ildebrande i 1728 og 1809, hvor henholdsvis 26 og 57 huse nedbrændte.
I 1800-tallet var Løgumkloster en ganske driftig by med megen håndværk og handel. Byen havde en omfattende knipleindustri, en kniplingstrådfabrik, en hattefabrik, en pibefabrik, samt en række kendte brændevinsbrændere. Der kom altid mange mennesker på besøg i byen. Det skete når folk skulle handle i byen, hente post, have malet korn i Klostermøllen eller når folk besøgte de store Klostermærken’er. Endelig var også de offentlige myndigheder vigtige. De skaffede penge til byen og gav byen en række indflydelsesrige embedsmænd, og gjorde det naturligt også at handle i byen, når man nu var der i forvejen.
Sidst i 1800-tallet og især efter hertugdømmernes indlemmelse i Preussen i 1864 begyndte udviklingen at stagnere. Løgumkloster lå ikke centralt ved de store veje og rådede heller ikke over nogen havn. Byen fik dog en jernbane, og den var i drift indtil 1936. I retning mod Bredebro var der en normalsporet bane, og i retning mod Rødekro var der en smalsporet amtsbane. Heller ikke efter genforeningen i 1920 kom der skub i byens udvikling, hvorfor Løgumkloster i dag kun er en mindre by med ca. 3.300 indbyggere.
Kniplecentrum
I løbet af 16- og 1700-tallet fik knipleindustrien stigende betydning for Løgumkloster. I 1741 var der 611 kniplersker i Løgumkloster og omegn, som arbejdede hårdt og under fattige vilkår. I 1806 levede der ca. 30 kniplingshandlere i Løgumkloster, og flere af dem blev meget rige på kniplingshandel. I 1792 blev der endvidere åbnet en knipletrådsfabrik (bygningen ligger endnu på hjørnet af Dravedvej og Sølstedgårdvej). I 1830erne gik kniplingerne efterhånden af mode og industrien gik i stå. Knipletrådsfabrikken ombyggedes først til byens skole i 1835 og siden til alderdomshjem i 1905. I dag er der pensionistboliger.
Det religiøse miljø
I 1700-tallet blev Løgumkloster sammen med resten af Vestslesvig centrum for pietismen. Vækkelsesprædikanten Enevold Ewald Brandt virkede i Øster Højst øst for Løgumkloster, og i årene 1717-21 var Hans Adolph Brorson huslærer hos amtsforvalteren på slottet. Også andre vækkelsesprædikanter udgik fra byen, og der var tætte forbindelser til Hernhutterne i Christiansfeld.
Fra 1800-tallet satte Indre Mission og Luthersk Mission deres præg på egnen. En helt speciel personlighed var "Stinne me æ Bibel". Hun missionerede og hjalp overalt på egnen. Under Første Verdenskrig sørgede hun for mad til krigsfangerne i den nærliggende fangelejr. Krigsfangekirkegården ligger stadig lidt syd for byen.
Fra omkring 1960 voksede et kirkeligt miljø op omkring Løgumkloster Refugium og Løgumkloster Højskole. I 1973 indviedes byens klokkespil, og samme år flyttede Præstehøjskolen, en efteruddannelsesinstitution under Kirkeministeriet, til byen. I 1979 blev Kirkemusikskolen startet, og siden er Den skandinaviske Klokkenistskole kommet til. De mange kirkelige og kulturelle institutioner er i dag med til at skaffe turister og dermed arbejdspladser til byen.