Lægan pumpestation
Intro
Pumpestationen ved Lægan er en af fire pumpestationer, der siden 1929 har afvandet Tøndermarsken.
Lægan pumpestation fra 1929 er den største af de fire pumpestationer i Tøndermarsken. Den ligger nord for Vidåen sydvest for Tønder.
Den er forsynet med fire selvstændige, eldrevne og automatisk virkende pumper. Pumperne har hver en motor på 100-150 HK. Den største pumpe kan yde 5.000 liter pr. sekund, og samlet yder pumperne 16.000 liter pr. sekund. Fundamenterne med indløb og afløb er opført i beton med sluseklapper på afløbssiden, og bygningen er grundmuret i røde teglsten og opført i to etager med afvalmet tegltag.
Den markant rektangulære bygning afvander et område på ca. 8.000 ha. Vandet pumpes fra kanalerne i de lavereliggende marskflader op i den inddigede Vidå. Pumperne i de fire pumpestationer har en samlet kapacitet på 30 kubikmeter eller 30.000 liter vand pr. sekund.
De tre andre pumpestationer ligger ved Snurom, Højer og Nørremølle.
Ved siden af Pumpestationen ligger den lille bådehavn ved Vidåen, den nedlagte Lægan kro fra 1850érne samt broen over Vidåen.
Alle fire pumpestationer bærer præg af Bedre Byggeskik-stilen: de er opført i blank mur med røde teglsten, med velproportionerede vinduespartier og tag belagt med rødt tegl.
Bygningerne er markante i det flade marsklandskab, og deres betydning afspejles i den omhu, der er lagt i den arkitektoniske og håndværksmæssige bearbejdning.
Pumpestationerne er alle tegnet af den daværende godsinspektør på Schackenborg Slot, H. C. Davidsen (1876-1962), der også var en dygtig fotograf og arkitekt.
Afvandingen af Tøndermarsken i perioden 1926-1930 er et af Danmarkshistoriens største ingeniørprojekter, hvor ikke mindre end 12.000 hektar marsk skulle afvandes. Projektet blev iværksat for at opnå en større udnyttelse af marskens jordarealer, der indtil da hvert år blev oversvømmet af især vand fra Vidåen, når Højer Sluse som følge af vinterstorme i lange perioder var lukket.
I forbindelse med afvandingen blev der etableret diger langs Vidåen, der gravedes mere end 300 km be- og afvandingskanaler, og de fire pumpestationer skulle pumpe vand ind og ud af marsken.
Som følge af marskens afvanding forsvandt traditionelle næringsveje som fiskeri og høstning af rør og landbrug blev det primære erhverv.
Litteratur:
Andreas Møller: Både og bådfolk i marsken. Esbjerg, 1973.