Lykkesholm


Matrikelkort. Hovedbygningen med have, avlsgård og vandmølle som det tog sig ud på H.C. Andersens tid

Intro

Herregården Lykkesholm ligger meget smukt i et markant dalstrøg på Sydøstfyn. De omgivende søer, marker og skove rummer en smuk fortælling om herregårdenes historie i Danmark. Før hed Lykkesholm Magelund Slot og lå på en vældig slotsbanke fra omkring 1300...

Herregården Lykkesholm ligger meget smukt i et markant dalstrøg på Sydøstfyn. De omgivende søer, marker og skove rummer en smuk fortælling om herregårdenes historie i Danmark. Før hed Lykkesholm Magelund Slot og lå på en vældig slotsbanke fra omkring 1300. I 1600-tallet flyttede Lykkesholm ned til søen, hvor det ligger i dag. Søen blev opdæmmet og vandkraften blev udnyttet med de to vandmøller Gammel Mølle og Ny Mølle. Syd for Lykkesholm lå landsbyen Ammendrup med seks gårde. Landsbyen blev nedlagt, og markerne lagt ind under herregården. Lykkesholms idyl lokkede blandt andet H.C. Andersen til på et længere ophold i 1830. ''Fanden fik hjælp af herremænd og konge'' Ingen andre steder i Danmark ligger herregårdene så tæt som på det sydøstlige Fyn. Bønderne mente, at der var gået hul på Fandens sæk med alle herregårdene, da han skråede over Fyn. Men Fanden fik dog nogen hjælp. Sidst i 1500-tallet byttede kongen og adelen flittigt ejendomme – de mageskiftede. De to parter ejede hver sin halvdel af alle landets bøndergårde. Men ved at bytte gårde, kunne man samle en landsbys, et sogns eller en hel egns bøndergårde under kongens eller en herregårds herskab. På den måde kunne bøndergårdene bekvemt lave pligtarbejde – hoveri – på de udvidede herregårdsmarker. Sydfyn gik til adelen. Omvendt samlede kongen store besiddelser for eksempel i Nordsjælland og Koldingegnen.