Lykkebjerg


Ved Lykkebjerg på Nordvestfyn er der undersøgt en landsby med tilhørende gravplads fra ældre romersk jernalder (0-200 e.Kr.). De hvidbrændte knoglerester fra brandgravene syner ikke af meget, men kan med de rette analyser give værdifulde oplysninger.

Intro

Død mand sladrer ikke! Men i hænderne på arkæologer og antropologer kan selv de sparsomme skeletrester fra jernalderens brandgrave aftvinges væsentlige oplysninger om datidens mennesker. I særlige heldige tilfælde er gravpladserne fundet i sammenhæng med jernalderlandsbyer.