Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lykkebjerg
Intro
Død mand sladrer ikke! Men i hænderne på arkæologer og antropologer kan selv de sparsomme skeletrester fra jernalderens brandgrave aftvinges væsentlige oplysninger om datidens mennesker. I særlige heldige tilfælde er gravpladserne fundet i sammenhæng med jernalderlandsbyer. Således ved Lykkebjerg på Nordvestfyn, hvor en landsby med gravplads var i brug i perioden lige efter Kr. f. - i den ældre romerske jernalder (0-200 e.Kr.).

Fortidsmindet
De døde fortæller Velbevarede mosefund af mennesker ofret i oldtidens søer kan fortælle en del om beklædning, kost, hårpleje o.s.v. Men også gravenes skeletter - endog små brændte knoglestumper fra jernalderens brandgrave - kan med de rette analyser give værdifulde oplysninger. Hvis mange grave er samlet på gravpladser, er det endda muligt at undersøge køns- og alderssammensætning i den pågældende befolkningsgruppe. I helt ekstraordinære tilfælde har arkæologer fundet jernalderlandsbyer med tilhørende gravpladser. Her kan en undersøgelse af de gravlagtes køn og alder sammenholdes med landsbyens størrelse, hvorved den levende befolknings størrelse og sammensætning i landsbyen kan beregnes. De døde bliver levende! På Lykkebjerg ved Køstrup blev der i romersk jernalder anlagt en landsby med tilhørende gravplads. Gravenes skeletrester viser, at landsbyen i gennemsnit har bestået af 18 til 24 personer fordelt på 3-4 gårde. De enkelte gårde blev drevet af en familie, der typisk bestod af et forældrepar, én ugift voksen eller bedsteforældre samt 3 børn. En jernalderkvinde fødte i gennemsnit 6 børn, men med en spædbørnsdødelighed på ca. 50 % overlevede kun halvdelen det første leveår. Trods dette forhold resulterede de mange fødsler alligevel i en befolkning med betydelig flere børn og unge end i dag. De fleste af vore dages almindelige sygdomme behandles medicinsk og regnes ikke for farlige. I jernalderen kunne almindelige børnesygdomme udvikle sig til dødelige epidemier, en betændt finger kunne resultere i blodforgiftning, og selv små komplikationer ved en fødsel kunne koste såvel mor som barn livet. Gik man fri af sygdomme og uheld, kunne man forvente omkring 60 gode leveår. Jernaldermenneskets gennemsnitlige levealder på ca. 18 år skal således ikke forklares med en hård, nedslidende og sygdomsplaget tilværelse, men nærmere som et resultat af høj børnedødelighed og hændelige uheld. Omsorgen for de døde og troen på den åndelige verden kommer først og fremmest til udtryk ved gravenes indhold af gravgaver, men også små miniaturekar nedsat som offerkar i husene vidner om den tætte kontakt mellem levende og døde. Vi kender ikke meget til jernalderens tankeverden, men tilsvarende ’’husofre’’ kendes også fra de seneste århundreder, f.eks. nedgravede jydepotter, hugorme, grød til nissen og den lykkebringende hestesko over døren.


Ved Lykkebjerg på Nordvestfyn er der undersøgt en landsby med tilhørende gravplads fra ældre romersk jernalder (0-200 e.Kr.). De hvidbrændte knoglerester fra brandgravene syner ikke af meget, men kan med de rette analyser give værdifulde oplysninger.