Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lydinge
Intro
Lydinge er nævnt første gang 1438 i formen Lydingger. Navnet indgår som efterled i Brænde-Lydinge og som forled i Lydinge Gårde, begge i nabosognet Brahetrolleborg. Forleddet Ly er måske en afledning af ordet Lüt eller Lüta, der betyder skråning, skrænt. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 183 ha store ejerlav var i 1688 52% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i vangelag med Krarup og Lydinggårde og takseredes i 1684 til 29 tdr. htk. mod 37 tdr. i 1844. I 1664 var der endnu betydelige skove i ejerlavet, der takseredes for 180 svins olden. Inden 1800 var størsteparten heraf opdyrket. Ved Hågerup Å ligger Lydinge Mølle, der i 1957 karakteriseredes som Danmarks sidste græsmølle. Møllen nævnes fra 1688 og er genopført 1800. Lydinge blokudskiftedes i 1801, og siden er 2 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Lydinge hørte i 1498 under Holme Kloster. Da klosteret overgik til adelig besiddelse i 1541 bestod byen af 5 gårde. Endnu i 1661 hørte byen under det tidligere kloster (Brahetrolleborg), men samme år konfiskeredes godset i forbindelse med en dom over ejeren Kaj Lykke. I 1664 var byen udlagt til Margrete, Hans Boresens i København. Hundrede år efter ejede Brahetrolleborg en enkelt gård, medens Fjellebro havde 5 gårde og 1 hus. I 1844 var Fjellebro gods overgået til selveje, men endnu i 1903 var der et betydeligt fæsteindslag i byen. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1541 til 1844 på 5-6, men steg herefter til 10. Hustallet forblev ret ubetydeligt ligesom befolkningsvæksten for det 19. årh. ligger i underkanten af det normale. Byens gårde var i 1688 af normal størrelse. Byen var i 1772 egaliseret, idet Fjellebros gårde fordelte sig med 4 à 3 tdr. og 1 gård à 6 tdr.

Areal
183 ha. heraf opdyrket i 1688: 52%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning