Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lyø
Intro
Lyø er nævnt første gang i det 13. århundrede i forskellige former, hvoraf den ene er Lyuthø. Forleddets oprindelse er usikker, men en mulighed er, at det betyder noget i retning af kraftig lyd, høj tone, hvilket kunne hentyde til brændingen omkring øen. Efterleddet er sandsynligvis oprindelig ’-ø’, omend det ikke kan udelukkes at navnet oprindeligt er usammensat.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af den 608 ha store ø var i 1688 ikke mindre end 65% opdyrket. Øen havde da det for Lillebæltsegnen karakteristiske tovangsbrugssystem i 4 vange og takseredes i 1684 for 87 tdr. htk., mod 128 tdr. htk. i 1844. Formentlig er der i mellemtiden foregået opdyrkning. Endnu i 1623 berettes om skovene på Lyø, der nu er skovløs. I højmiddelalderen har øen formentlig været helt skovdækket. I Kong Valdemars Jordebog opregnes der hjorte, dådyr, rådyr samt heste på øen. Det var netop under en jagt, at kongen blev tilfangetaget i 1223. På Lyø blev der i 1682 slet ikke sået rug på grund af jordens sidhed om vinteren. Til gengæld gødede øboerne hvert år deres bygjord med gødning iblandet tang. Endnu på udskiftningskortet ses den karakteristiske enlængede-gård byggestil, men dette særpræg er nu gået tabt. Syd for byen ligger Slotsbanken, hvor der er oppløjet murbrokker af munkesten, men i øvrigt ved man intet om stedet. Lyø blev eget sogn og fik egen kirke på reformationstiden - formentlig et vidnesbyrd om en ekspanderende bebyggelse på denne tid. Endnu i 1630 havde præsten kun et præstehus med 1 pund land udi hver mark, men i 1664 var der tale om en egentlig præstegård. Byen stjerneudskiftedes i 1804 og siden er 6 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Øen tilhørte allerede i 1200-tallet kronen. I 1591 var Lyø en del af det tjenestelen, landsdommeren på Fyn havde. I 1693 skødede kronen Lyø med dens 23 gårde (foruden præstegården) til Finstrupgård (Holsteenshus), hvorunder den endnu lå i 1844. Landsbyens udvikling Lyø by havde stort set uændret gårdtal fra 1500-tallet til 1844. I 1690 indberetter præsten dog, at der foruden præstegården nu kun var 22 halve gårde mod tidligere 23. Den tabte gård synes dog hurtigt genvundet. Hustallet i byen var ret beskedent, og befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 ligger langt under det normale. Som typisk for ø-landsbyerne var gårdene meget små, og havet har givetvis budt på supplerende næring. Byens gårde var allerede fuldt egaliserede i 1600-tallet såvel hvad angår landgilde, som areal og agerbredder.

Areal
608 ha. heraf opdyrket 1688: 65%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1804

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning


Lyø. Billedet tilhører Erling Lykke.


Lyø kirke. Billede fra DIS Danmark