Lungholm herregård


Lungholm med hovedbygningen fra 1856 i midten flankeret af sidefløjene fra 1639


Den vestre sidefløj på Lungholm set fra gårdspladsen


Hovedbygningen på Lungholm set fra haven

Intro

I 1639 etablerede Palle Rosenkrantz herregården Lungholm, navngivet efter hustruen Lisbeth Lunge. I perioden 1819-1925 var Lungholm hovedsæde i baroniet Sønderkarle. Mens hovedbygningen først blev opført i 1856 stammer de to skrå sidefløje fra herregårdens etablering i 1639.

Fredning

Lungholm
Rødbyvej 22-24
4970 Rødby

Hovedbygning (1856 af L.A. Winstrup, med senere om- og tilbygninger 1906 af H.C. Glahn), de to sidelænger (1500- eller begyndelsen af 1600-tallet), gravene omkring den indre del af haven og mellem gammel avlsgårdsareal og hovedbygningen samt broerne over disse og deres tilhørende rækværk

Frederi 1988

BBR-nummer: 360-1309-1 - hovedbygning med sidelænge
BBR-nummer: 360-1309-2 - sidelænge (højre sidelænge)


Dødsulykke

Vognen væltede i voldgraven - enkebaronessen og hendes datter omkom!

Enken efter Poul Godske baron Bertouch-Lehn (1796-1831), Henriette baronesse Bertouch-Lehn, f. Klauer (1793-1836) og parrets yngste datter, Mathilde Wilhelmine Frederikke Pauline Cathinka baronesse Bertouch-Lehn (1824-1836) omkom d. 15. februar 1836, da den tilsyneladende berusede kusk Heinrich Mentz kom for tæt på Lungholms voldgrav. Vognen hvori enken, hendes to døtre og guvernanten opholdt sig væltede, hvorved enkebaronessen brækkede halsen og yngste datter kom til at ligge underst og druknede. Ældste datter, Elisabeth Juliane Louise Amalie Christiane baronesse Bertouch-Lehn (1821-1858) og guvernanten, der ligeledes var med i vognen, kom ikke noget alvorligt til. Kusken blev afskediget, men fik dog efterfølgende anvist en fæstegaard.

Den 10 årige søn Johan Julian Sophis Ernst baron Bertouch-Lehn (1826-1905) var ikke med i ulykkesvognen.

Voldgravene blev derefter fyldt op og vognen blev afleveret til Frilandsmuseet i Maribo.

/Henning Aggerholm

Anvendt litteratur: Trap Danmark IV,3 Maribo Amt, 1955 s 808ff C C Haugner: Lolland. Historie, Topografi, statistik bd. V, 1928 s 242ff Rud. Bertouch-Lehn: Slægten Bertouch I Danmark og Norge, 1944 s 106 ff


Etableringen

Lungholms historie udspringer af den middelalderlige landsbyhovedgård Olstrupgård, som i slutningen af 1400-tallet blev lagt under Krenkerup. I 1639 genoprettede Palle Rosenkrantz (1587-1642) af Olstrupgårds jorder en ny hovedgård, opkaldt efter den tredje hustru, Lisbeth Lunge (1610-59). Palle Rosenkrantz opførte ved genoprettelsen nye bygninger, som placeredes på en uregelmæssig lav holm omkranset af forsvarsmæssigt uegnede grave. På holmens sydlige del – adskilt fra hovedbygningen med en bred grav – rejstes et trefløjet avlsanlæg bestående af tre fritliggende længer. Den store lade afgrænsede anlægget mod syd flankeret af staldlænger mod vest og øst, hvorimellem den oprindelige ankomstvej løb. Avlsanlægget blev først sammenbygget, da porten i ladens midte blev gennembrudt ca. 1850.


Den første hovedbygning

Hovedbygningen mod nord fik ved anlæggelsen i 1639 en for tiden særegen udformning bestående af to lange, enetages fløje med kamtakkede gavle, der strålede skråt ud fra en mindre fritliggende bygning, som lukkede anlægget af mod nord. De yderste fag i hver af de skråtstillede fløje blev knækket, så gavlene rejser sig parallelt med graven. Den lille fløj i anlæggets midte hævede sig op over sidelængerne qua dens hvælvede kældre, og rummede muligvis oprindeligt en større sal. Den lille bygning kan have været et mindre middelalderligt stenhus og ligesom gravene rester af det oprindelige Olstrupgård. De to sidefløje rummede angiveligt i østre fløj herskabets beboelse, mens forpagterbolig var henlagt til vestre fløj.


Den nye hovedbygning 1856

Poul Godske von Bertouch-Lehn (1796-1831) – ejer af Lungholm 1805 – tog bolig på Lungholm omkring 1820. Han udbyggede anlægget med en fritliggende bygning mod nordvest, hvori de repræsentative rum var placeret. Bygningen blev sammen med den lille bygning i anlæggets midte nedrevet 1853-56, for at give plads til den nuværende toetagers hovedbygning. De udstrålende sidefløje afkortedes i den forbindelse mod nord, og fik opsat de to gavlkviste, ligesom de blev sat i forbindelse med den nye hovedbygning via to kileformede mellembygninger.

Den nye hovedbygning opført i blank mur blev tegnet af bygningsinspektør L.A. Winstrup (1815-89), og forsynet med kamtakkede gavle og gavlkviste samt på havesiden to mindre dekorative udbygninger, hvoraf den ene udformedes som en karnap. Ankomsten skete via hovedindgangen placeret i bygningens midte på gårdssiden. På østgavlen placeredes et mindre trappetårn, hvori husets sekundære trappe lå


Tårn og egyptisk værelse

I 1906 restaureredes hovedbygningen ved arkitekt H.C. Glahn (1850-1931), der tilføjede en pavillonlignende sidefløj mod haven, hvori bibliotek og arkiv placeredes. I forlængelse af hovedbygningen mod vest rejstes samtidig en smallere domestik- og køkkenfløj i to etager – lavere end hovedbygningen. De to tilbygninger forsynedes med valmtage. På gårdssiden rejstes midt for et kvadratisk tårn, hvori hovedindgangen placeredes. I 1953 blev tårnet nedrevet, og den oprindelige indgang genetableredes i den forbindelse ikke. Indvendig undergik interiørerne også en større renovering, hvor bl.a. dekorationerne i testuen – benævnt ”Det arabiske/egyptiske værelse” kom til. I forbindelse med det store restaureringsarbejde i 2007-2010, hvor østfløjen indrettedes til wellness, og der bl.a. installeredes elevator i hovedbygningen, blev den oprindelige indgang genetableret.


Avlsgården

I 1908 blev den østre avlslænge nedbrudt, og en ny spirpyntet herskabsstald opførtes ligeledes ved arkitekt H.C. Glahn. Det resterende avlsanlæg nedbrændte i 1922, og nyopførtes på afstand af gården. I havemuren mod vejen indgår rester af ladens ydermur.


Ejerrække

Ejerrække

-1450- Erik Pors (-ca. 1474) til Øllingsø og Olstrupgård
Gift med Gertrud Hermansdatter von Hafn (- ca.1488)
og Oluf Henriksen Gøye (-efter 1462) til Kjelstrup og Olstrupgård
Gift med N.N. Gyrstinge (-)
Ved arv til sønnerne af sidstnævnte:
-1474- Herman Pors (-) til Olstrupgård
Gift første gang med N.N.
Gift anden gang med Elne Bielke (-) og Hans Pors (-) til Olstrupgård og Niels (-) til Olstrupgård
Ved afståelse til:
-1506 Eskild Gøye (-1506) til Krenkerup, Gisselfeld, Trundbyholm og Olstrupgård
Gift første gang med Mette Rosenkrantz (-)
Gift anden gang med Sidsel Brahe (-efter 1533)
Ved arv til søn:

1506-1544 Mogens Gøye (-1544) til Krenkerup, Skjærsø, Avnsbjerg, Torsø og Olstrupgård
Gift første gang med Mette Bydelsbak (-1513) til Frydendal, Gunderslevholm, Græse, Løgismose, Clausholm og Kjeldkjær
Gift anden gang Margrethe Sture (-1528)
Ved arv til søn:

1544-1558 Albrecht Gøye (-1558) til Krenkerup, Frydeldal, Gunderslevholm, Græse, Clausholm, Avnsbjerg og Olstrupgård
Gift 1538 med Anne Rosenkrantz (1522-1589)
Ved arv til datter:

1558-1560 Margrethe Gøye (-1594) til Krenkerup, Olstrupggård, Frydendal og Clausholm
Gift med Peder Brahe (-1610) til Krogholm
Ved arv til enkemand:

1594-1610 Peder Brahe (-1610) til Krogholm, Olstrupgård og Krenkerup
Ved arv til søn:

1610-1613 Axel Brahe (1582-1613) til Krenkerup, Olstrupgård og Østrupgård
Gift 1610 med Elisabeth Rosensparre (1592-1627) fra Skarhult
Ved arv til enke:

1613-1627 Elisabeth Rosensparre (1592-1627) til Krenkerup og Olstrupgård
Gift anden gang med Palle Rosenkrantz (-1642) til Høgested
Ved arv til enkemand:

1627-1642 Palle Rosenkrantz (1587-1642) til Nørregård, Rosenlund, Krenkerup, Lundholm, Sædinge, Kjærstrup, Høgested og Tunbyholm
Gift første gang 1616 med Helvig Rantzau (1600-1618) fra Fævejle
Gift anden gang 1622 med Elisabeth Rosensparre (1592-1627) til Krenkerup
Gift tredje gang 1629 med Lisbeth Lunge (1610-1659)
Ved arv til enken:

1642-1649 Enken Lisbeth Rosenkrantz, f. Lunge (1610-1659) til Krenkerup, Rosenlund og Lungholm
Ved skifte til sønnen:

1642-1660 Jørgen Rosenkrantz (1637-60) til Krenkerup, Rosenlund og Lungholm
Ugift
Ved arv til søsteren:

1660-1685 Mette Rosenkrantz (1632-1665) til Lungholm og Rosenlund
Gift 1649 med Erik Rosenkrantz (1612-1681) til Rosenholm, Vosnæsgård, Høgholt og Kjærstrup
Ved arv til enkemand:

1660-1681 Enkemanden Erik Rosenkrantz (1612-1681) til Lungholm, Rosenlund, Rosenholm, Vosnæsgård, Høgholt og Kjærstrup
Gift trejde gang 1666 med Margrethe Krabbe (1640-1716)
Ved arv til sønnen:

1684-1690 Holger Rosenkrantz (1657-1690) til Lungholm
Gift 1687 med Margrethe Markorsdatter Rodsteen (1664-1711)
Ved arv til enken:

1690-1711 Margrethe Markvorsdatter Rodsteen (1664-1711) til Lungholm
Gift anden gang 1695 med Flemming greve Holck (1659-1701)
Ved arv til datteren:

1711-1721 Carlotte Amalie Rosenkrantz (1688-1722) til Lungholm
Gift 1709 med Børge Trolle (1675-1739) til Nakkebølle
Ved mageskifte til:

1721-1723 Hans Frederik Kaas (1697-1723) til Lungholm
Gift 1719 med Margrethe Rammel Winterfeldt (1701-1759)
Ved salg til:

1723-1738 Christian Ditlev greve Reventlow (1671-1738) til grevskabet Reventlow, grevskabet Christianssæde, baroniet Brahetrolleborg, stamhuset Frisenvold, stamhuset Krenkerup og Tølløse
Gift 1700 med Benedicte Margrethe Borckdorff (1678-1739) til Krenkerup, Nørregård, Rosenlund, Bothkamp og Borghorst
Ved arv til søn:

1738-1775 Christian Detlev greve Reventlow (1710-75) til grevskabet Christianssæde, grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg
Gift første gang 1737 med Johanne Sophie Frederikke rigsfriherreinde von Bothmer (1718-54)
Gift anden gang 1762 med Charlotte Amalie komtesse Holstein (1736-92)
Ved arv til søn:

1775-1784 Christian Ditlev Frederik greve Reventlow (1748-1827) til grevskabet Christianssæde og grevskabet Reventlow
Gift 1774 med Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz (1747-1822)
Ved salg til:

1784-1804 Poul Abraham friherre Lehn (1732-1804) til Orebygård, Berritsgård, Højbygård, Lungholm, Hvidkilde og Nielstrup
Gift 1761 med Erica Christine Cicignon (1744-1792)
Ved arv til datteren:

1804-1805 Johanne Frederikke friherreinde Lehn (1775-1805) til Lungholm og Højbygård
Gift 1795 med Frederik von Wallmoden (1764-1823)
Ved arv til nevøen:

1805-1831 Poul Godske lensbaron von Bertouch-Lehn (1796-1831) til Lungholm og Højbygård, fra 1819 baroniet Sønderkarle
Gift 1821 med Henriette Margaretha Klauer (1793-1836)
Ved arv til sønnen:

1831-1905 Johan Julian Sophus Ernst lensbaron Bertouch-Lehn (1826-1905) til baroniet Sønderkarle
Gift første gang 1848 med Caroline Susanne Ewald (1826-1851)
Gift anden gang 1853 med Anna Sophie Nathalie komtesse Holck (1824-1891)
Ved arv til sønnen:

1905-1928 Poul Abraham lensbaron Bertouch-Lehn (1855-1928) til baroniet Sønderkarle, fra 1925 Lungholm og Højbygård
Gift 1879 med Frederikke Catharine Sophie Løvenskiold (1857-1937)
Ved arv til sønnen:

1928-1936 Poul Johan lensbaron Bertouch-Lehn (1879-1936) til Lungholm
Ugift
Ved arv til nevøen:

1939-1986 Poul Christian baron de Bertouch-Lehn (1922-2012) til Lungholm og Højbygård
Gift 1947 med Eva Jeanne Pade (1925-)
Ved overdragelse til sønnen:

1986-2011 Eric Rudolph baron de Bertouch-Lehn (1956-) til Lungholm og Højbygård
Gift 1986 med Camilla Josephine Marie komtesse Holstein-Ledreborg (1959-2010), skilt
Ved overdragelse til sønnen:
2011- Nicolas Erik Carl Poul Johan Dmitri baron de Bertouch-Lehn (1986-) til Lungholm og Højbygård
Gift 2015 med Eva Maria Marcher (1988-)