Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lunge
Intro
Lunge er nævnt første gang 1435 i formen Lywngæ Mark. Navnet kommer af lung, der betyder mose.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 571 ha. store ejerlav var i 1682 56% opdyrket, hvilket er overraskende meget i betragtning af det kuperede landskab i ejerlavets sydlige halvdel. Lunge havde da 2-årig rotation i 4 vange og takseredes til 107 tdr. htk. mod 79 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 (64 tdr.) overraskende lavt.

I ejerlavet ligger øst for byen en enestegård Holmegård, der formentlig er identisk med den middelalderlige væbnergård Lerbæksholm (omtalt som sædegård fra 1369-1474). Et voldsted sydøst for Holmegård er nu udpløjet til ukendelighed. En nu forsvunden enestegård her bar navnet Volden. De to gårde Volden og Holmegård var i 1664 meget små på henholdsvis 2 og 3 tdr. htk. og er formentlig i 1682 regnet som en del af ejerlavet. Senere er Volden blevet nedlagt - måske sammenlagt med Holmegård. Lunge strimmeludskiftedes i 1781 og siden er 3 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
nder Hindsgavl len hørte (i 1586) 5 selvejere i Lunge, hvortil kom 1 gård (i 1572) til præsteembedet i Gelsted. Den resterende halvdel af byen inkl. hovedgården Lerbæksholm var på adelshænder. Fra 1436 til 1448 opkøbte Eggert Frille gods i Lunge. På skiftet efter datteren i 1504 fordeltes 4 gårde i Lunge, Lerbæksholm kan således højst have været i besiddelse af enkelte gårde i 1400-tallets anden halvdel. I 1664 var kronens gods endnu stort set intakt, medens Søndergårde dominerede blandt adelen med 4 gårde. I 1773 var Søndergårdes andel nået op på 5 (uegaliserede) gårde, og dette godskompleks var endnu intakt i 1844. I 1903 var overgangen til selveje dog afsluttet.

Landsbyens udvikling
Formentlig som følge af småbol på grænsen mellem gårde og huse svinger gårdtallet noget i 1600-1700-tallet. Frem til 1844 stiger det i normalt omfang. Hustallet ekspanderer i normalt omfang frem til 1844, hvorefter væksten accelererer, ligesom befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 overstiger det normale. Antagelig i forbindelse hermed vokser en ny bebyggelse Holme, Lunghøj frem. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret.


Areal
571 ha. heraf opdyrket 1686: 56%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1781

Udskiftningstype
Strimmeludsk. mange aflange regelmæssige strimler