Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
LundsgaardIntroSaa staa da Lundsgaard nu til Verdens Ende / Da Himlen selv og Hav og Jord skal opbrænde / Gud selv bevare Dig og dem, der her skal bo / At Ilden aldrig mer forstyrrer deres Ro.HerregårdenIntroduktionens besværgelse, som etatsråd Jens Juel – en sønnesøn af søhelten Niels Juel – i 1765 lagde ned under grundstenen til sin nye hovedbygning, ser foreløbig ud til at have hjulpet, så Lundsgaard har undgået sin forgængers skæbne som flammernes bytte.
Fra den statelige hvide hovedbygning med det sortglaserede mansardtag kunne Jens Juel til den ene side nyde udsigten til det åbne Storebælt og den stejle klint, der har navn efter herregården; til den anden side åbnede der sig en romantisk udsigt gennem en lang lysning til hans kirke i Revninge. Flere vægge i den nye hovedbygning blev prydet med malerier og vægtæpper, bl.a. med motiver af bedstefaderens glorværdige bedrifter i Køge Bugt.
I 1768 blev Lundsgaard omdannet til stamhus, hvilket sikrede, at besiddelserne gik udelt i arv til de fremtidige ejere. Via Jens Juels datter kom Lundsgaard i Ahlefeldt-Laurvig-slægtens besiddelse, hvor det forblev mere end halvandet hundrede år. Gennem flere generationer var Lundsgaard en del af grevskabet Langeland og blev drevet af en forpagter, mens stamherren residerede i hovedsædet på Tranekær Slot.
Stamhuset blev ophævet i 1927 og overgik til fri ejendom. I henhold til loven skulle Lundsgaard afgive jord til udstykning, men ved at opkøbe erstatningsjord i nabokommunen lykkedes det dog at bevare den gamle stamhusbesiddelse intakt. Da Lundsgaard atter kom i fri handel, vendte herregården tilbage til Juel-slægten, som dermed sad tungt på de østfynske godser.
Den lave, hvide bindingsværksbygning, der ligger parrallelt med landevejen, har indtil 1960 fungeret som en traditionel smedje med esse og ambolt. Den udskårne egebjælke over porten stammer fra de tidligere avlsbygninger og er dateret til 1647. Den danske del af inskriptionen lyder: ogquot;En svigefuld handel lykkes vel aldrig, men et flittigt menneske forbliver rigogquot;, mens den latinske betyder: ogquot;Arbejde skader ingen. Enhver må bidrage med sitogquot;.
Den jord, der hører til Lundsgaard, regnes for noget af det mest frugtbare på Fyn, specielt til løvtræer er jordbundsforhold og klima tæt på det ideelle. Den kalkrige jord, som ligger blottet i Lundsgaard Klint, danner bogstavelig talt grobund for de karakteristiske lyse, højstammede bøgetræer. Blandt forstkyndige anså man indtil genforeningen med Sønderjylland i 1920 skovene for at være de bedste i landet.
Lundsgaard-skovene består af Holmeskov, Tværbæk Lund og Storskov, i daglig tale henholdsvis Første-, Anden- og Tredjeskoven. Skovene er brugsskove, der indgår i herregårdens almindelige drift. At der tidligere har været drevet agerbrug på en del af de arealer, hvor der i dag er skov, kan man se af det ogquot;vaskebrætogquot;-landskab, der vidner om tidligere tiders højryggede agre.
I Tredjeskoven eller Storskoven finder man forgængeren til en af de stedlige herregårde: Jomfruhøjen. På det stadig ganske imponerende voldsted har der i den urolige middelalder været et såkaldt motte- og baileyanlæg, en tilflugtsborg, hvor herremanden kunne forskanse sig i ufredstider.
Historiske tildragelserMarkor Rodsteen, der var oberst, deltog under svenskekrigene i Hans Schacks landgang ved Kerteminde. Lundsgård og egnen omkring blev stærkt ødelagt under krigen.
Beboere i 1845:
Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv
Amalie Nielsdatter;K;29;Gift;Vigerslev sogn, Odense Amt;Huusholderske
Andrea Kjærulsen;K;14;-;Kjerteminde;Grevindens pleiedatter
Karen Marie Nielsdatter;K;24;Ugift;Flødstrup sogn, Svendborg Amt;Kokkepige
Jørgen Larsen;M;36;Gift;Refsvindinge sogn, Svendborg Amt;Kudsk
Jens Christensen;M;20;Ugift;Marslev sogn, Odense Amt;Gartner
Bemærkninger til navnetLundsgaard er nævnt første gang i 1484 i formen 'Lundsgord'. Forledet 'lund' betyder lille skov.Ejerrække1435 Peder Hogenskild Iven Bryske Palle Andersen Ulfeldt
1536 Hans v.Mehlen
1643 Markor Rodsteen
1672 Hugo Lutzow
1715 Anne Sidonie Putbus
1725 Margrethe v.Dewitz
1745 Ditlev Rewentlow
1747 Jens Juel
1774 Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig
1939 H.H.Juel Rudolf Juel og T.Juel
Fælles ejer med nabogården: Jershave 1648-ca.1800 nedbrudt.
Under stamhuset Lundsgård 1768-1927Litteratur
Kobberstik. Lundsgaard.
Koloreret postkort. Lundsgaard.
Litografi. Lundsgaard.
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Lundsgaard.
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Lundsgaard.
Tryk. Lundsgaard.