Lundings Monument
Intro
Mindesmærke for oberst, senere generalmajor Lunding, som af to omgange var Fredericia garnisons kommandant.
Niels Christian Lunding blev født i 1795 i København. Da Første Slesvigske Krig brød ud i 1848, deltog Lunding i flere af de indledende kampe.
Ved udbruddet af krigen rømmede man Fredericia Fæstning, da den danske regering skønnede at den var i for dårlig stand til at kunne forsvares.
Fra februar 1849 begyndte Lunding sin istandsættelse af voldene. 3.000 mand blev sat til at arbejde på volden dag og nat. Efterfølgende mente man, at Lunding havde gjort så godt et arbejde, at det blev besluttet fæstningen var værd at forsvare. Dette skulle hurtigt blive nødvendigt, da fjendens hær i maj 1849 nærmede sig Fredericia.
Efter krigen fik Lunding tildelt et nyt erhverv som dirigerende stabsofficer for fæstningstjenesten i Danmark, og i Holsten fik han en lignende titel. I 1856 afgik han fra ingeniørkorpset og blev kommandant for Kronborg, en titel han besad indtil Anden Slesvigske Krig i 1864.
I 1864 var Danmark endnu engang i krig mod Preussen, der denne gang var støttet af Østrig-Ungarn. Nogle måneder forinden krigens start, besluttede den danske regering, at Fredericia igen skulle sættes i krigsberedskab. Regeringen havde den opfattelse, at Lunding var den eneste der kunne genskabe succesen fra 1849. I bidende kulde knoklede Lunding og de 1.500 mand han fik stillet til rådighed med at få gjort fæstningen klar.
Sidst i marts begyndte østrigerne at rykke op i Danmark nær Fredericia, hvor det blev til nogle få udfald imellem de to parter. Fjenden begyndte en belejring af Fredericia, der på trods af beskydning af fæstningen ikke led stor skade. Efter Slaget ved Dybbøl sendte krigsministeren den 23. april et brev til den danske overkommando, der i korte træk beordrede Fredericias rømning idet fæstningen ikke længere besad militær eller politisk betydning.
Efter krigen vendte Lunding tilbage til Kronborg, hvor han forblev indtil sin afsked i 1867. Han døde fire år efter.