Lunderup Hovedgård
Lunderup Hovedgård. Hovedbygningen er opført 1785 af Andreas Charles de Teilmann.
Matrikelkort over Lunderup Hovedgård ca. 1819. Gården hørte på dette tidspunkt under stamhuset Nørholm.
Intro
Lunderup er en tidligere hovedgård belligende ca. 3 km nord for Varde. Den ældst kendte ejer var Mads Gjordsen, der nævnes som ejer af gården i 1561. Den blev oprettet som hovedgård i 1587 af Otte Krag efter at han havde tilkøbt bøndergods.
Første gang vi hører om Lunderup er i 1579, da kongen mageskiftede herregården til Johan Brockenhuus. De senere ejere udvidede gårdens areal og gjorde den til hovedgård.
I 1718 overtog Stephen Nielsen Lunderup, og året efter blev han adlet under navnet Ehrenfeld. I 1726 tilkøbte han herregårdene Nørholm og Agerkrog, ligesom han arvede Endrupholm.
Efter Ehrenfelds død i 1741 arvede hans stedsøn, Andreas Charles Teilmann, Lunderup og Nørholm. Teilmann var en energisk godsejer, der opførte hovedbygningen på såvel Nørholm som Lunderup.
I 1751 blev han adlet, og da han var ugift, oprettede han et stamhus af Nørholm, Lunderup og Agerkrog.
Herregårdene blev i Teilmannslægtens ejerskab indtil 1922, hvor stamhuset blev opløst.
Jordtilliggendet blev udparcelleret og familien Teilmann, måtte i 1925 sælge gården.
Ilden havde godt fat i stråtaget og blussede endnu kraftigere op, intet var til at rede, og degnen i Sig Peder Tofts hus udbrændte total en oktoberaften 1722.
Ridefogeden på Lunderup opdagede, at det var Oluf Hansen fra Hornelund, der var brandstifteren, og kort efter blev han fremstillet i Øster Herreds ting. Oluf fortalte, hvorledes han havde redet til Sig og forbi en hytte, hvor man brændte jydepotter. Her havde han taget nogle gløder, som han brugte til at tænde ild til degnens hus. Karlen ville egentlig kun tale med degnen, men i Yderik havde han mødt Maren Christensdatter, der var sur på degnen og nu rådede karlen til at sætte ild til huset. Desværre for karlen vidnede en række folk på, at Maren ikke havde været i Yderik den pågældende dag. Derimod havde flere set hende ved degnens hus den pågældende dag, og flere havde hørt hende skændes med degnen.
På den baggrund begærede ridefogeden karlen dømt til halshugning, og Maren skulle dømmes som medvidende. Marens forsvarer begærede hende dømt uskyldig, hvorpå 8 domsmænd blev indkaldt.
Hvad dommen endte med vides ikke, men karlen er givetvis blevet fundet skyldig, mens Maren blev frifundet. Imidlertid brød karlen ud af fængslet kort efter. Ridefogeden måtte fremlægge de opbrudte lænker, som karlen havde været lagt i, ligesom han måtte redegøre for fangehullets sikkerhed. Imidlertid havde man indkøbt nye lænker og låse til fangekælderen på Lunderup, men de var endnu ikke taget i brug. Det blev karlens held.