Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
LundeborgIntroArkæologiske nyopdagelser sker ikke altid efter en bevidst higen og søgen. Mange gange spiller tilfældighederne ind. Det var så absolut tilfældet i januar 1986, hvor Gudme Kommune påbegyndte anlæggelsen af en ny spildevandsledning langs med kysten ved Lundeborg. Da arbejdet begyndte, gravede maskinerne lige ned i et kulsort kulturlag fra yngre romersk jernalder og germansk jernalder.
Hermed var startskuddet givet til flere års udgravninger med opdagelser, som radikalt ændrede billedet af jernalderens samfund.FortidsmindetJernalderens første handelsplads
Efter opdagelsen i 1986 af det op til én meter tykke kulturlag helt ude ved kysten lige nord for Lundeborg, blev der gravet på stedet hver sommer indtil 1993. Formålet med de otte udgravningskampagner var at få kortlagt lokalitetens funktion og størrelse, for placeringen helt ude i strandkanten kendtes ikke andre steder fra. Hurtigt viste det sig da også, at det ikke drejede sig om en helt almindelig bebyggelse. Lundeborg-pladsen strækker sig næsten en kilometer langs kysten, og den har aldrig været beboet permanent. Kun i sommerperioden færdedes der folk på stedet. Mange folk! Udgravningerne viste, at her lå intet mindre end Skandinaviens ældste handelsplads, selvfølgelig anlagt med henblik på, at der kunne sejles til og fra.
Kun godt fem kilometer fra stranden, i Gudme, ligger en meget stor og rig landsby fra jernalderen. Fyrsterne fra Gudme stod bag Lundeborg-pladsen, der ikke blot blev hoveddøren ind til det rige Sydøstfyn, men også ud mod den store verden.
Fundmaterialet fra Lundeborg er stort og varieret. Det omfatter 8.000 søm og nagler af jern, 800 kg keramik, næsten 100 kg slagger og mere end 4.000 andre genstande af forskelligt materiale. Fælles for dem er, at de giver et godt indtryk af, hvordan Lundeborg-pladsen fungerede.
Håndværkerne indrettede sig i små værksteder. Der er fundet værktøj og andre genstande fra smede, bronzestøbere, guld- og sølvsmede, kammagere, perlemagere, ravslibere, skibsbyggere og tømrere. Deres produkter blev afsat på stranden. Skibe anløb stranden medbringende eksotiske handelsvarer så som romerske drikkeglas, romersk keramik, glas og smykker fra Sortehavet samt jernbarrer fra Norge og Sverige. Romerske sølvdenarer blev ofte brugt som betalingsmiddel.
Lundeborg-pladsen fungerede som samlingspunkt for både lokale og fremmede håndværkere og handelsfolk. Her udvekslede man hver sommer både varer og nyheder fra nær og fjern.
Værktøj, smykkesten, bronze- ogsølvbarrer, klippeguld brugt som betaling - blot et beskedent udvalg af det enestående og store fundmateriale fra jernalderens ældste handelsplads, udgravet ved Lundeborg 1986-91993.