Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lunde - Sunds Herred
Intro
Lunde er nævnt første gang 1429 i formen Lundæ. Navnet er dannet af navneordet lund, der betyder lille skov. NAvnet haroprindelig været et-stavelses, men har på et tidspunkt fået tilføjet endelsen -e.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1731 ha store fælles ejerlav for Lunde-Høje-Bobjerg var i 1688 kun 25% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med sognets skovbygdepræg. I 1692 blev sognets jord beskrevet som skovjord og rødt sand og hovednæringen som kvægdrift. Byens skove takseredes i 1664 for 264 svins olden. Sognet havde kun 3 vange, der var fælles for de 3 landsbyer, og dyrkedes i et trevangsbrug. Lunde takseredes i 1684 til 52 tdr. htk. Som typisk for skovegne er der udparcelleret en række skovenestegårde bl.a. Ellehaven, Kokkenborg og som den mest betydelige Langkildegård, der allerede nævnes 1497. Et voldsted 'Herregården' ved Langkildegård vidner formentlig om, at denne gård oprindelig har været et væbnergods. I senmiddelalderen var den og størsteparten af sognet på Odensebispens hænder. Syd for Lunde mindes marknavne på Tarup agre (1682) om en nedlagt middelalder-udflytterby. En Gammeltofte (1682) vidner om den vikingetidige forgænger bebyggelses placering. Lunde stjerneudskiftedes i 1796, og siden er 4 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Da kronen overtog det tidligere bispelen Ørkild ved reformationen i 1536 lå herunder bl.a. Langkildegård og 16 gårde i Høje-Lunde. Godset lagdes under Nyborg len, der i 1563 havde 4 tidligere bispegårde i Lunde under sig. En femte gård tilhørte i 1497 Glorup. I 1664 havde kronen afhændet sin del af byen bortset fra annexpræstegården. Ørbæklunde var nu dominerende besidder med 4 gårde og 1 hus. Omkring 1770 var byen delt mellem Løjtved, Skjoldemose og Boltinggård. Overgangen til selveje skete tidligt og var næsten afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1500-1600-tallet omkring 6, men steg herefter til det dobbelte frem til 1844, ligesom hus- og befolkningsvæksten var markant i det tidsrum. Gårdene var i 1684 meget store i gennemsnit 8,7 tdr. htk. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Inkl. Høje og Bobjerg: 1731 ha heraf opdyrket 1688: 25%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning


Lunde Kirke (Sunds Herred). Billede fra DIS Danmark