Liselund


Liselund Gl. Slot.


Schweizerhytten.


Det kinesiske lysthus.


Det norske Hus.


Damsholte Kirke, hvor Antoine og Lisa Calmette er stedt til hvile i kapellet.

Intro

Liselund er et romantisk haveanlæg anlagt af den mønske amtmand Antoine Bosch de la Calmette i slutningen af 1700-tallet. Haven er opkaldt efter amtmandens hustru Anna Elisabeth Iselin, kaldet Lisa.

Bevaring

Antoine og Lisa Calmettes søn, Reinhard de la Calmette, arvede sine forældres besiddelser. Han evnede imidlertid ikke at drive godserne i de vanskelige tider i starten af 1800-tallet, og da han døde i 1820, var han sat under administration. Liselund blev efter hans død købt af en ven af familien, Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt, og han lod Reinhards enke, Martha, blive boede på slottet resten af hendes liv. Det blev Liselunds store held, for Martha levede helt til 1877 og værnede pietetsfyldt over slot og interiør, så alt blev ved at være som i hendes svigerforældres tid.

Efter enkens død blev slægten Rosenkrantz ejere, og det nye slot blev bygget i parken. Det gamle slot blev indrettet til sommerbolig for bl.a. kunstnere og malere. Efterhånden fik man øjnene op for, at man i Liselund havde noget helt særligt, som måtte bevares for eftertiden, og forskellige bevaringstiltag blev iværksat. I dag hører Liselund under Nationalmuseet.

Haven har ikke længere helt samme omfang som ved sin anlæggelse, da to store kred i hh. 1902 og 1905 styrtede i havet og rev dele af lysthaven med sig.


Antoine og Lisa

Antoine Bosch de la Calmette var i det sene 1700-tal amtmand over Møn og Nykøbing Amt og ejede selv det mønske gods Marienborg. I 1777 giftede han sig med Anna Elisabeth Iselin, kaldet Lisa, som havde arvet godset Rosenfeldt på Sydsjælland efter sin far, Reinhard Iselin. Antoine de la Calmette købte i 1783 den nordlige del af Klinteskoven med Sømarkegaard. Her opbyggede han Liselund som en kærlighedsgave til sin hustru, som stedet blev opkaldt efter.

Antoine og Lisa de la Calmette ligger begravet i kapellet til Damsholte Kirke, som ligger ganske tæt ved Marienborg Gods. I kapellet ligger også deres søn og svigerdatter samt en bror til Antoine.


Parken og det gamle slot

Liselund er en romantisk, landskabelig have med vandløb, søer, dæmninger, broer, monumenter, småhuse - inspireret af forskellige landes byggeskik - og ikke mindst et fint lille slot, kaldet det gamle slot.

Det gamle slot er et lille nyklassicistisk lystslot med søjlefacade og stråtag, som blev tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup. Kirkerup havde også været arkitekt på hovedbygningen til godset Corselitze på Falster, som var ejet af Lisas stedfader, J. F. Classen. Her havde han desuden tegnet Generalens Lysthus, som minder en del om det gamle slot. Hofdekoratør J. C. Lillie stod for indretningen af det gamle slot.

Bygninger, monumenter og beplantning var i haven nøje afstemt i forhold til hinanden for at tilvejebringe de rette stemninger hos den vandrende. Stemningen skulle skifte, alt efter hvor i haven man befandt sig. Inspirationen til anlægget kom fra Calmette-parrets rejser i Europa, hvor de havde set mange romantiske haver, og ved hjælp af nogle af landets dygtigste arkitekter skabte de et eget lille paradis. Haven dækkede oprindelig et område på 60 tønder land med skov og krat, og det tog 8 års målrettet arbejde at få omdannet området til en have.


Småbygninger

Haven har udover det gamle og det nye slot en række småbygninger bygget i forskellige landes stilarter:

Schweizerhytten er bygget i bindingsværk og ligger umiddelbart indenfor indgangen til parken. Hytten blev oprindelig bygget som gartnerbolig og indrettet med gæsteværelser på 1. sal.

Den kinesiske pavillon ligger i den vestlige del af haven. Pavillonen er formentlig ligesom det gamle slot tegnet af Andreas Kirkerum, som også var arkitekt på den kinesiske pavillon i Frederiksberg Have.

Det norske hus i den fjerneste ende af haven er placeret i et landskab, som skal minde om det norske. Hytten er bygget som en gæstebolig, og indenfor er huset helt i modstrid med sit ydre indrettet efter tidens mode med både en kinesisk og en pompejansk stue. Norskehytten blev ligesom Schweizerhytten brugt som gæstehus.