Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lindeskov Hestehave, dysse
Intro


Fortidsmindet
I og omkring Lindeskov Hestehave et par km vest for Ørbæk er der registreret et stort antal megalitter; fra Ørbæk-Ringe landevejen drejer man ved skiltet, der viser vej til ’’Langdysserne’’. ’’Gravhøie/Kjæmpegrave findes i Mængde paa Lindeschou Mark i Ellested Sogn ... Hedenske altere findes ogsaa i Mængde ...’’ lyder det bl.a. i præsteindberetningen til Oldsagskommissionen i 1809. Nogle af ’’kæmpernes grave’’ er endnu bevaret, mens andre har måttet lade livet for pladskrævende bønder og for at stille skiftende tiders evigt gnavende hunger efter vej- og byggemateriale. Ellesteddyssen kan vi endnu beundre. Det samme gælder dyssen nord for ejendommen med det måske lidt uopfindsomme, men til gengæld yderst passende navn Langdyssegård. Ved ejendommen Hasselhøj nordvest for Langdyssegård - beliggende ud til den parallelgående grusvej - ses et i 1938 restaureret dyssekammer med fem bæresten og én overligger. I skoven nord herfor - Lindeskov Hestehave - er bevaret og til dels restaureret endnu fire dysser. Endelig ligger der lidt nord for landevejen et fredet jættestuekammer. Ved udgravningen i 1938 blev der bl.a. fundet skeletdele, lerkarskår, økser, mejsler og tværpile fra den mellemste del af bondestenalderen, samt flintdolke fra slutningen af samme periode.


Megalit i Lindeskov Hestehave ved Ørbæk. Fra bogen Fortidsminder på Fyn - fantasiens trædesten, side 59. Sb 090603-26.