Lindøværftet


Lindøværftet


Lindøværftet


Lindøværftet


Ladcykel fra Lindøværftet. Området på Lindøværftet var præget af de mange ladcykler som de ansatte brugte inden for værftområdet. Cyklen er nu på Møntergården i Odense. Foto: Jens Gregers Aagaard.

Intro

Lindøværftets store portalkran står som et synligt vartegn for hele det nordøstlige Fyn. Fra store dele af Hindsholm og området syd for Kerteminde Fjord kan man se den skarpe silhuet aftegne sig mod horisonten.

Værftets opståen

At der kom til at ligge et værft på dette sted, skyldes at det oprindelige Odense Staalskibsværft ved Odense Kanal efter 2. verdenskrig ikke længere kunne holde trit med skibenes voksende dimensioner. Problemet blev akut, da værftet i 1957 fik en ordre fra USA på bygning af fem tankskibe på hver 50.000 tons.

Grundlaget for et stykke dansk industrihistorie
Som hjemsted for det nye værft valgte man altså Lindø nordvest for landsbyen Munkebo. Med beslutningen om udflytning af en af Odenses store virksomheder var grundlaget skabt for et stykke dansk industrihistorie uden oplagte paralleller. Samtidig blev det historien om, hvordan et lille landsbysamfund kæmpede mod at blive blæst omkuld af en rivende erhversmæssig udvikling.


Munkebo og Østfyn

Værftets anlæggelse betød en fuldstændig forandring af Munkebo. På få år blev det lille fisker- og landbrugssamfund forvandlet til en moderne industriby.

Hvor fiskerne før havde landet deres fangst, blev der gravet ud til dokker, og hvor landmandens marker havde strakt hen over det bakkede landskab, blev der opført boliger til den hær af arbejdere, der snart befolkede dokkerne. Værftets eget boligselskab stod for opførelsen af næsten 800 boliger i Munkebo på bare seks år. De nye boliger blev opført ved hjælp af en helt ny byggemetode. Ved at overføre samlebåndsprincippet fra fabrikshallen kunne håndværkerne opføre 3-4 huse om ugen, og lejerne blev præsenteret for en pakkeløsning, idet også indretningen var standardiseret. De første års Klondyke-stemning gav Munkebo et ry, der tiltrak mange farverige eksistenser, som søgte lykken i den lille kommune, hvor der i gennemsnit kom én ny familie til om dagen.

For det østfynske samfund var det af vidtrækkende betydning, at værftet kunne opsuge en stor del af den arbejdskraft, der var blevet overflødig på landet ved mekaniseringen af landbruget.


Vokseværk

Lindøværftet blev indviet den 23. november 1959, og i løbet af få år blev det Fyns største arbejdsplads. Som bygherren, skibsreder A.P. Møller, formulerede det: "Den, der har evnen, har også pligten, og man bør bestræbe sig på at løse de opgaver, man formår at løse".

Lindøværftet var op gennem 1960erne til stadighed præget af vokseværk, og i midten af 1970erne nåede arbejdsstyrken op på knap 6.000 mand. Tilsvarende var skibsstørrelsen vokset fra 50.000 til 340.000 tons. Med oliekrisens komme var det foreløbig slut med de store olietankere, og arbejdsstyrken blev gradvis skåret ned til et lavpunkt på knap 2.000 mand i 1987. Herefter sadlede værftet om til højteknologisk skibsbyggeri og gik i gang med at bygge verdens største containerskibe. I 1990erne var det de dobbeltskrogede supertankere og endnu større containerskibe, der fyldte ordrebøgerne. Samtidig opbyggede Lindøværftet i takt med den voksende globalisering en internationel værftsgruppe med datterselskaber i Tyskland og de baltiske lande.




Afvikling

Trods førende teknologi og opkøb i udlandet har det vist sig umuligt at konkurrere med især fjernøstlige værfter, og efter en årrække med dårlige resultater besluttede værftets ledelse i august 2009 at lukke Lindøværftet, når det sidste skib i ordrebogen afleveres i februar 2012. Datterselskaberne er solgt, og der er blevet arbejdet på at finde nye anvendelsesmuligheder for Lindøværftets bygninger og anlæg i takt med, at produktionen afvikles. I 2010 rykkede Fredericia Skibsværft A/S (nu FAYARD) ind i nogle af dokkerne på Lindøværftet, og flere andre virksomheder har også fundet plads på værftsområdet.


Da industrien kom til Fyn

Da industrien kom til Fyn Før industrialiseringen var ethvert produkt et stykke håndværk, ofte skabt til en kendt kunde. Men da industrien kom til Fyn i midten af 1800-tallet, begyndte man på fabrikker at fremstille ensartede produkter til et ukendt marked. Mekanisering og masseproduktion blev grundlaget for samfundets vækst og forbedrede levevilkår.

Lindøværftet
Skibsreder Arnold Peter Møller (1876-1965) grundlagde i 1918 Odense Staalskibsværft nord for Odense. Han etablerede værftet for egne midler og opbyggede allerede fra begyndelsen et stort boligområde i Skibhuskvarteret tæt på værftet. Efter en beskeden start nåede værftet 1.000 ansatte i midten af 1930’erne, og derefter voksede det støt.
For at kunne møde markedets krav om større skibe blev Lindø-værftet etableret ved Munkebo i 1959. Antallet af ansatte steg til 6.000 i 1970’erne, og landsbyen Munkebo var blevet til en by befolket af Lindø-arbejdere. Værftet byggede blandt andet verdens største containerskib, Emma Mærsk, i 2006. I januar 2012 sejlede det sidste skib fra Lindø-værftet, som blev det sidste store danske værft.

Denne tekst er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.